Jens Glavind og Lars Wind-Johannesen (arkivfotos, fotokollage)
LRP Advokater og Advokaterne Vermeij & Staunskjær sponsorerer foreningen ”Skanderborg hjælper Ukraine” første nødhjælpsbus til grænsen til Ukraine.
LRP Advokater og Advokaterne Vermeij & Staunskjær, der driver advokatvirksomhed i kontorfæl- lesskab i Horsens og Skanderborg, har besluttet at sponsorere den første bus, som den nyoprettede forening ”Skanderborg hjælper Ukraine” vil sende til grænsen til Ukraine, med henblik på at uddele nødhjælp samt med henblik på at tilbyde transport til Danmark af nogle af de mest udsatte krigs- flygtninge.
LRP Advokater og Advokaterne Vermeij & Staunskjær udtaler i en fælles erklæring:
”Vi er først og fremmest dybt berørte over den katastrofale situation i Ukraine, hvor en hel befolkning bliver ofre for den russiske aggression, hvor folkeretlige principper tilsidesættes og hvor Ukraine risikerer at miste den demokratiske ret til selvbestemmelse.
Dernæst er vi overvældet over den tilslutning som foreningen ”Skanderborg hjælper Ukraine” i løbet af få dage har opnået, hvor flere tusinde personer har tilbudt at hjælpe de ukrainske flygtninge økonomisk, med tøj, lægemidler, transport og indkvartering i Skanderborg kommune.
Samtidig vil foreningen ”Skanderborg hjælper Ukraine” sikre indsamling og transport af relevant nødhjælp til de flygtningelejre, der i sagens natur opstår i grænseområderne.
Det er vores håb, at disse initiativer kan bidrage til at begrænse de uoverskuelige konsekvenser, som krigen påfører civilbefolkningen i Ukraine.”