Når man kommer forbi en frugtplantage, er det nu tydeligt at efteråret markerer sin ankomst med en eksplosion af røde, orange og gule farver på frugttræerne. De første æbler af sorten Rød Amora er lige til at plukke og bruge i masser bagværk, hvilket bagermester Henrik Kjær står klar til.
Hos Kagehuset i Hovedgård indledte forrige år et samarbejde med Tolstrup Æbler og det forsætter også i denne sæson hvor man næsten kan dufte de friskbagte æblesnitter og ikke mindst Holgers Æbletærte.
Hos Tolstrup Æbler producerer Holger Hansen og Lis Andersen økologiske æbler, pærer, blommer, æblemost og honning, som er fordelt på 18.000 træer.
- Vi kvalitet kontrollerer alle æbler manuelt inden de kommer ud til kunderne og hvis de ikke klarer kravene, bliver vores frilandsgrise glade for æblerne. Vi har mange æbler i år og det har været en god sæson, fortæller Holger Hansen.
Bagermester Henrik Kjær kan ikke understrege det nok, hvor vigtigt det er at bruge en syrlig frugt som æblet som kontrast til kagens sødme og han siger:
- Jeg bruger Holger som leverandør af økologiske æbler til de næste ugers produktion af æbletærte og æblesnitter – fordi han har nogle fantastiske gode råvarer og han er lokal.
Lidt senere på sæson bliver Discovery æblerne håndplukket på plantagen og de bedste lander i Kagehusets efterårets bagværk.
Kildall