ÆldreSagen, gammel portvin og tapas i SuperBrugsen



ØSTBIRK - ÆldreSagen Horsens Nord og SuperBrugsen Østbirk holdt portvinssmagning i brugsens lager.

Af Per Bonde

Tirsdag den 19. november samledes et halvt hundrede mennesker for at spise tapas og samge på portvin. ÆldreSagens lokalformand Kirsten Jespersen havde taget initiativet, og den portvinsinteresserede uddeler i SuperBrugsen Kenneth Jespersen, var igen i år parat til at øse af sin viden – selvfølgelig med det håb, at der også faldt lidt handel af.

Kirsten bød forsamlingen velkommen og overlod ordet til Kenneth. Kenneth startede med at forklare, at han havde indforskrevet et hold af flaskesvingere, hvis opgave det var at sørge for, at der blev skænket smagsprøver op, men også kommenteret på det der blev skænket.
 

8 forskellige portvine

Der var i alt 8 forskellige portvine der kunne smages denne aften – 6 røde og 2 hvide. Kenneth gav en udførlig forklaring om hver portvin, med beskrivelse af portvinshus, årgang, terroir, smagsindtryk og meget mere. Heldigvis havde de fire flaskesvingere hørt efter og kunne gentage oplysningerne til dem der måtte have glemt dem – og det var næsten alle.

Kenneth lagde speciel vægt på årets juleportvin er ti år gammel tawny fra portvinshuset Pocas, der kunne erhverves for den nette sum at 99 kr., men også Burmester Quinta Arnozelo fra 2021fik lidt ekstra omtale med. Den er efter min mening aftenens bedste køb, forklarede Kenneth.

39 år gammel still going strong

Den ældste portvin, der blev smagt den aften, var 39 år gammel, og dermed ældre end et par af de tilstedeværende. Heldigvis er det sådan, at portvin ligesom mennesker kan ældes med ynde, hvis den behandles ordentligt. Det er denne Burmester Colheita fra 1985 blevet, så den smager himmelsk. Den kan erhverves for 399 kr. pr. flaske
 

Lignende artikler

Per Bonde

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024