Amdisen: 1. maj-tale

Desværre kan vi heller ikke i år mødes under almindelige former for at fejre arbejdernes internationale kampdag. Derfor bliver min tale i år virtuel og bragt ud til jer via Facebook.

Af Paw Amdisen, spidskandidat for SF til kommunalvalget i Horsens Kommune

Der er ingen tvivl om, at jeg hellere vi have stået ansigt til ansigt med jer derude i det fri, men for at passe på hinanden og passe på det fællesskab, som hele dagen i dag handler om, så går det nok også, at udskyde det fysiske møde endnu engang.

For mig at se handler dagen i dag og hele den bevægelse som arbejderbevægelsen og arbejderpartierne tager udgangspunkt i om to ting: Solidaritet og internationalt udsyn.

Dagen i dag er netop Arbejdernes internationale kampdag og dermed ikke kun de danske arbejderes eller den danske arbejderbevægelses kamp- og festdag. Det er hele den globale arbejderklasses og hele den globale arbejderbevægelses kamp- og festdag.

I den ånd - og måske lidt inspireret af Thomas Vinterbergs succes ved Oscar-uddelingerne for nylig

- har jeg valgt at forberede to taler. En rød tale og en grøn tale.

Til forskel fra Festen, hvor Ulrich Thomsen i en meget berømt sekvens hiver sine to taler frem - en gul og en grøn tale - så er den gule tale dog i dagens anledning blevet en rød tale. Og så vil jeg også gerne på forhånd love at holde begge taler, og jeg vil også gerne love, at indholdet af mine taler ikke vil være helt så chokerende som i hvert fald den tale, som Ulrich Thomsen ender med at fremføre for fødselsdagsgæsterne i Festen.

At der er en rød tale og en grøn tale er selvfølgelig heller ikke tilfældigt. For som SF’er ser jeg mig selv som rundet af både en rød og en grøn tradition. Arbejderbevægelsen og socialismen som den ene tradition og miljø- og klimabevægelsen som den anden tradition. Den solidariske kamp for social retfærdighed og lige muligheder for alle må gå hånd i hånd med det internationale udsyn. Vi kan og må ikke tro, at vi kan overkomme de store udfordringer, vi står over for ved at lukke os om os selv.

Den røde tale (fællesskabet):

For os i fagbevægelsen og i arbejderpartierne er stærke fællesskaber helt centrale. Stærke fællesskaber bygger på social retfærdighed og at alle i fællesskabet har lige muligheder. På den baggrund har vi i Danmark med udgangspunkt fagbevægelsens og arbejderpartiernes tætte samarbejde skabt et velfungerende velfærdssamfund, hvor vi med omfordeling og opbygningen af en velfungerende offentlig sektor har skabt betingelserne for lighed i bl.a. sundhed, omsorg og uddannelse.

Men vores fællesskab er skrøbeligt og vores velfærdssamfund har i mange år været under pres. Ikke mindst, så har 80’ernes og 00’ernes borgerlige regeringer trukket Danmark i den forkerte retning, men vi må også erkende, at socialdemokratisk ledede regeringer ikke altid har gjort nok for at trække udviklingen den anden vej.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for nylig lavet en ny kortlægning af den økonomiske uligheds geografiske fordeling i Danmark ned på sogneniveau. Kortlægningen viser, at der er en relativ stor økonomisk ulighed inden for kommunegrænserne. Også i Horsens Kommune.

SF fik for nogle år siden initiativ til en lokal analyse af uligheden. Tallene fra denne analyse stemmer godt overens med de nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Vi tænker måske ikke så meget over det, men vi er til trods for vores relative lighed og velfungerende velfærdsordninger på vej til at blive et stadig mere ulige samfund. I forhold til økonomiske forhold, men også i forhold til faktorer som uddannelse, sundhed og social mobilitet er der store geografiske forskelle i vores kommune.

Når vi ser på de områder, som er de fattigste i kortlægningen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, så er det også her, hvor vi oplever en tendens til at vores folkeskoler og dagtilbud er under pres. Vi oplever her, at der danner sig A- og B-hold, så vi ikke får den blandede børnegruppe, som er en af hovedforudsætningerne for at bryde negative mønstre.

I takt med at middelklassen og overklassen flytter deres børn eller at by- og boligudviklingen er for ensidig i bestemte områder af vores kommune, så bliver fordelingen af børn så skæv, at udviklingen bliver negativt selvforstærkende og social mønsterbrydning bliver næsten umulig.

Det er en stor kommunal udfordring at bekæmpe denne skævvridning. Vi forsøger via vores budgettildelingsmodeller at lade flest ressourcer tilfalde de daginstitutioner og skoler, hvor udfordringerne er størst, men vi er simpelthen også nødt til at se på hvordan vi med by- og boligudvikling kan ændre grundlæggende på den geografiske skævhed i vores kommune. Det handler om at forebygge frem for at symptombehandle.

Vi bør derfor kommunalt arbejde på at lave en samlet plan for en mere social bæredygtig og harmonisk by- og boligudvikling, hvor vi skaber sammenhæng frem for opsplitning. Det kunne bl.a. indebære, at vi sætter ind med planlægning for almene boliger og andre prisvenlige boliger i de bydele og sogne, som optræder på listen over de rigeste i vores kommune i undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Et andet sted, hvor vi mærker uligheden i det danske samfund og lokalt er i forhold til unge, der hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse - den såkaldte restgruppe. Det er en gruppe i samfundet, som ikke har fået det nemmere under Corona-nedlukningerne, men det er desværre også en gruppe, hvor vi lokalt har en lidt større andel end landsgennemsnittet. Og hvor vi desværre også oplever, at der en tendens til at en gruppe af de unge hænger fast i denne gruppe i en længere periode. Vi ser også, at der er en lille overrepræsentation af unge, der er berørt af såkaldte indikatorer som kriminalitet, misbrug, psykisk sygdom eller sociale foranstaltninger i denne gruppe. Ofte er der i denne gruppe altså tale om negative sociale mønstre, som kan være svære at bryde.

Lokalt har vi med oprettelsen af et nyt ungecenter forsøgt at koordinere indsatsen for denne gruppe af unge og i SF har vi i forlængelse af den seneste budgetaftale lokalt sat gang i en proces omkring at udvikle et tilbud til det man kalder ”unge på kanten”. Men det er og bliver en brændende platform i forhold til at skabe lige muligheder for alle, og derfor vil SF også i den kommende kommunalvalgkamp sætte fokus på hvordan vi kan gøre noget nyt og afgørende i forhold til at få denne gruppe af unge borgere med i fællesskabet. Det handler om at sætte ind i forhold til skolen og overgangen til ungdomsuddannelserne med mentorstøtte, særlige sundhedstilbud, men også at have fokus på beskæftigelse, iværksætteri og erhvervspraktik. Måske starter den rigtige vej ind i fællesskabet ikke med uddannelse, men med beskæftigelse. Og så skal vi også være endnu bedre til at få unge til at se mulighederne i praktiske og erhvervsrettede uddannelser. Uddannelse behøver ikke at være en boglig uddannelse, selvom mange i vores samfund har travlt med at promovere boglige uddannelser som det eneste rigtige.

Sociale klausuler og arbejdsklausuler er også et vigtigt element i indsatsen for at give flere unge på kanten en vej ind i fællesskabet, men det er også forudsætningen for et ordentligt arbejdsmarked.

Som kan se med den aktuelle sag omkring arbejdsvilkårene i Nemlig.com, så er ordnede vilkår på vores arbejdspladser desværre ikke en selvfølge, men kræver stadig, aktiv faglig kamp. Vi er heldigvis langt i vores indsats omkring at have styr på sociale klausuler og arbejdsklausuler i Horsens Kommune - og vi har heldigvis ikke benytte Nemlig.com i Horsens Kommune, men vi har stadig felter, hvor vi kan gøre det bedre i Horsens Kommune hvad angår ordnede forhold i og omkring kommunens aktiviteter. Ikke mindst handler det jo også om løbende at følge op på og kontrollere at klausuler og overenskomster overholdes, når kommunen køber ind, udliciterer, udbyder opgaver eller er byggeherre.

Den grønne tale (udsynet):

Internationalisme er som sagt, for mig at se, en del af 1. maj-kampdagens DNA. I vores kamp for fællesskabet må vi ikke glemme udsynet. Kampen for fællesskabet og mod den sociale uretfærdighed foregår i alle lande og på tværs af grænserne. Den globale kapitalisme kræver en globalt orienteret socialisme.

Når vi i disse år ser tendenser til national selvtilstrækkelighed og tendenser til at man lukker sig om sig selv som nation, så er det vigtigt at huske på, at dette står i skærende kontrast til arbejderbevægelsens og arbejderpartiernes udgangspunkt. At dagen i dag er en international kampdag har jeg allerede slået fast tidligere.

Selvfølgelig har Corona-virussen i en periode gjort at vi har måttet lukke ned for grænser for hindre en for hurtig spredning af virus. Det danske fællesskab har vist sin styrke i håndteringen af Corona-virussen og der er blevet et nyt blik på, at stærke fællesskaber organiseret omkring en stærk velfærdsstat, hvor staten spiller en stor og aktiv rolle i økonomien, har en række fordele. Selv i USA, hvor den nye præsident Joe Biden har sat en radikal anden kurs for samfundet end forgængeren, er der en ny opmærksomhed på, at staten og den offentlige sektor ikke er individets modstander, men derimod en mulighedsbetingelse for individernes frihed.

Men midt i den gode nyhed om fordelene ved stærke fællesskaber må vi ikke glemme den internationale solidaritet. Det er fint, at vi Danmark og resten af den vestlige verden måske snart med vaccineplanernes fulde implementering kan se mere lyst på fremtiden og muligheden for mere frihed og åbenhed for vores samfund, men hvad med alle de lande, der enten ikke har råd til de dyre vacciner og ikke har stor en stemme i det internationale samfund? Hvordan skal disse samfund sikres de samme muligheder som vores?

Og hvad med de mennesker, der overskyldt drives på flugt af skånselsløse totalitære regimer, borgerkrige og en begyndende klimakrise? Hvilket ansvar har vi for dem i menneskehedens store fællesskab?

Her synes jeg desværre det er bekymrende at se vores siddende regering vægte hensynet til den nationale selvtilstrækkelighed højere end den internationale solidaritet.

Regeringens udlændingepolitik er desværre blevet til signalpolitik. En signalpolitik, hvor de vigtigste signal man ønsker at sende er, at man er hård og stram, og hvor humanisme ses som en svaghed. En signalpolitik, hvor man opsætter falske modsætninger op mellem Uddannelses- Danmark og ”folket”. En signalpolitik, hvor det at udvise hårdhed og være strammer overskygger fornuft og internationale forpligtelser. Man strammer kravene for at blive statsborger og dermed en del af vores samfundsmæssige fællesskab til det yderste, man lader danske børn blive stadig mere traumatiserede i fangelejre i Syrien, fordi man ikke ønsker at tage ansvar for at håndtere forældrenes eventuelle forbrydelser ved danske domstole og endelig så sender Danmark som det eneste land i Europa - udover Ungarn under Orbans højrenationale styre - syriske flygtninge retur til Damaskus-området, selv om næsten alle eksperter mener det ikke er forsvarligt.

Det må kunne gøres bedre, og her mener jeg faktisk, at der er grund til, at regeringen besinder sig på arbejderbevægelsens og den demokratiske socialismes internationalisme.

Det er lige præcis denne internationalisme, vi også har brug for i forhold til den grønne omstilling. Her vil jeg også gerne opfordre til, at regeringen fastholder de tårnhøje ambitioner og omsætter dem til handling, sådan som det også er aftalt i regeringsgrundlaget mellem regeringen og de rød- grønne støttepartier. Snævre hensyn til erhvervet må ikke gøre, at vi baserer vores klima- og miljøpolitik på gode hensigter og måske fremtidige teknologier. Vi må handle med udgangspunkt i de virkemidler, som vi ved er virksomme, også selvom de vil betyde store omstruktureringer i vores erhverv. Jo før vi kommer i gang med denne indsats jo større er sandsynligheden for at vi kan omsætte vores grønne omstilling til grønne jobs.

Heldigvis kan vi jo også tænke globalt og handle lokalt. I SF ser vi i hvert fald frem til at gøre den grønne omstilling, klimaet og bæredygtigheden til centrale temaer i en kommende kommunalvalgkamp. Vi har allerede igangsat flere godt tiltag i indeværende byrådsperiode, men vi er også nødt til at sætte meget mere handling bag ordene og visionerne i en kommende byrådsperiode. Ikke kun for fællesskabets og de fremtidige generationers skyld, men også fordi den grønne omstilling bliver en vigtig forudsætning for fortsat udvikling og fremtidige arbejdspladser i vores kommune.

Med de ord - fortsat god kampdag og god 1. maj.