Paw Amdisen, SF, Horsens
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en ny kortlægning af den økonomiske uligheds geografiske fordeling i Danmark ned på sogneniveau.
Kortlægningen viser, at der er en relativ stor økonomisk ulighed inden for kommunegrænserne. Dette overrasker ikke SF’s byrådsmedlem i Horsens Kommune, Paw Amdisen, der ved en tidligere lejlighed har fået bestilt en lokal analyse af uligheden i Horsens Kommune, som stemmer godt overens med de nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Han udtaler i den forbindelse:
”Vi tænker måske ikke så meget over det, men Danmark er til trods for vores relative lighed og et velfungerende velfærdssamfund stadig et samfund med store uligheder. I forhold til økonomiske forhold, men ikke mindst i forhold til faktorer som uddannelse og sundhed.
Tallene for Horsens Kommune viser store økonomiske forskelle på områderne i vores kommune, men den analyse SF bestilte for nogle år siden viser også store geografiske forskelle i forhold til uddannelse, sundhed og social mobilitet.
Uligheden har været stigende i en årrække. Det gælder landsdækkende som lokalt. Nu er vi bestemt ikke blandt de kommuner, der har set den værste udvikling, men alligevel så kan vi se uligheden slå igennem eksempelvis på børne- og uddannelsesområdet.
Når vi ser på de områder, som er de fattigste i kortlægningen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, så er det også her, hvor vi oplever en tendens til at vores folkeskoler er under et pres, hvor de lokale folkeskoler fravælges af ressourcestærke forældre til fordel for privatskolerne eller andre folkeskoler.
På den måde oplever vi desværre, at der danner sig A- og B-hold, så vi ikke får den blandede grundskole, som er en af hovedforudsætningerne for at bryde med uligheden. Vi oplever også i forhold til både daginstitutioner og skoler, at børn med udfordringer i takt med at middelklassen og overklassen flytter deres børn eller at by- og boligudviklingen bliver for skæv, kommer til at fylde mere i bestemte skoler og dagtilbud i kommunen.
Det er en stor kommunal udfordring at bekæmpe denne skævvridning. Vi gør selvfølgelig en del via vores budgettildelingsmodeller for at lade ressourcerne tilfalde de daginstitutioner og skoler, hvor udfordringerne er størst, men vi er simpelthen også nødt til at se på hvordan vi med by- og boligudvikling kan ændre grundlægende på den geografiske skævhed i vores kommune. Det handler om at forebygge frem for at symptombehandle.
Den bedste kur mod øget ulighed og større økonomiske og sociale skel er at skabe mere blandede by- og boligområder, så vi standser den negative og selvforstærkende spiral, hvor der sker en økonomisk og social sammenklumpning og opsplitning i rige og fattige bydele, bydele med højt uddannelsesniveau og bydele med lavt uddannelsesniveau, bydele med høj og lav gennemsnitslevealder.
Vi bør derfor kommunalt arbejde på at lave en samlet plan for en mere social bæredygtig og harmonisk by- og boligudvikling, hvor vi skaber sammenhæng frem for opsplitning. Det må indebære, at vi sætter ind med planlægning for almene boliger og andre prisvenlige boliger i de bydele og sogne, som optræder på listen over de rigeste i vores kommune i undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd”, udtaler Paw Amdisen.
