Asger Frendrup kan fejre 50-års jubilæum i TDC



Asger Frendrup kan fejre 50 års jubilæum (privatfoto)

Det er de færreste som kan skrive 50-års jubilæum på CV-et, men Asger Frendrup I Hovedgård er en af de få som kan.

Tekst Jørn Kildall, foto: privatfoto

Asger Frendrup blev 1. september 1972 ansat som centralmekanikerelev ved Jysk Telefon i Århus, hvor han arbejdede Telefoncentraler og omstillingsanlæg.

Efter elevtiden prøvede kan kræfter i job som teletekniker i Grønland med ansvar for alle telefoncentraler og omstillingsanlæg i hele Sydgrønland.

Asger Frendrup var hurtig til at omstille sig da den teknologiske udvikling i 1980-erne gik hurtigt og han fik tilbudt en videreuddannelse som elektroniktekniker, som han gennemførte med flot resultat.

Herefter arbejde han over en periode på 10 år ved Tele Danmarks udviklingsafdeling, hvor han beskæftigede sig med standardisering og udvikling af de nyeste netværksteknologier.

I 2006 valgte Asger Frendrup at skifte job til TDC Service Management, som er en kunderettet servicefunktion, der skal sikre de største erhvervskunder en eksklusiv service.

Asger Frendrup har fra starten i dette job haft stor indflydelse på udvikling af TDC Service Managements muligheder og grundlag for højkvalitetsrapportering til erhvervskunderne.

Asger Frendrup er af sin arbejdsgiver indstillet til Den Kongelige Belønningsmedalje for 50 års fortjenstfuld ansættelse. Avisen ønsker Asger Frendrup et stor tillykke med det flotte jubilæum.
 

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024