Besøgsforbud på Lindehøj ophævet



(foto: Horsens kommune)

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at det erstattes af de generelle besøgsrestriktioner på plejehjem i Horsens Kommune.

Styrelsen for patientsikkerhed har netop meddelt, at besøgsforbuddet i de almene plejeboliger på plejehjemmet Lindehøj nu er ophævet.

Det betyder, at de skærpede besøgsrestriktioner med kun én pårørende med besøgstilladelse er erstattet af de generelle besøgsrestriktioner, der gælder for alle plejehjem i Horsens Kommune - og i det hele taget på alle plejehjem i kommuner med et incidenstal over 20.

De generelle restriktioner betyder, at besøg hos beboeren på et plejecenter kan finde sted med op til tre faste pårørende i borgerens egen bolig - dog kun med to gæster ad gangen. Derudover kan der være mulighed for yderligere besøg i kritiske situationer.

Meddelelsen fra styrelsen kommer efter, at det seneste smitteudbrud på Lindehøj er kommet helt under kontrol, og at der ikke er konstateret nye smittede i de almene plejeboliger.
 

Horsens Kommune

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024