I de seneste to weekender, har der været BIF CUP i Brædstrup Hallen med besøg fra omkring 160 hold, svarende til ca. 800 glade fodboldspillere i alderen 5-10 år. Med sig har de glade fodboldspillere fra forskellige klubber i Jylland taget deres trænere, forældre og bedsteforældre med. Tilsammen har det givet en fantastisk stemning i Brædstrup Hallen, kombineret med den gratis kaffe sponsoreret af hovedsponsoren Jyske Bank.
”Vi har rammerne her i Brædstrup til at skabe det mest optimale fodboldstævne for børnene. Når klubberne tager fra stævnet, er det tit vi får at vide, at BIF CUP er det bedste stævne, de nogensinde har været med til. Det kan man da kun blive stolt af, siger Mathias Kousgaard”.
Derfor skal det være en dag for hele familien – i løbet af de to weekender har der været konkurrencer i hallen, musik og speakning, tombold med over 1000 præmier, outletsalg, julestue og ikke mindst en masse fodbold.
”Vi ønsker at skabe en dag for hele familien, siger Mathias fra udvalget.
Vi har igen i år valgt at lave BIF CUP workshop med juletema. Her var der åbent i mødelokalet for forældre, søskende og spillere. Her var var julehyggen i top mellem kampene, hvor der kunne laves juledekorationer, flettes julehjerter og andre kreative ting.
”Vi får gode tilbagemeldinger fra klubberne, da vi netop rammer hele familien, små søskende kan komme ind hvor der er ro og hygge med det, som de nu har lyst til. Vi har fået flere henvendelser om, at hvis vi ikke havde lavet alle de familievenlige tiltag, vil kun noget af familien være kommet med til BIF CUP, og det ville jo være ærgerligt, siger Mathias. ”
Tak til vores samarbejdspartnere
Der skal også lyde en stor tak til vores sponsorere og en stor tak skal også lyde til vores frivillige baneledere og andre personer vi samarbejder med for at det hele kan lade sig gøre.