Dart er en seriøs og hurtigt voksende sport og dartklubben Dart 8700 som holder til hos Dansk Firmasport, på Hattingvej, er et levende bevis på dette.
Af Jørn Kildall. Fotos Jens Jessen
I lokalerne på Hattingvej møder avisens udsendte Michael Kjær fra dartklubben Dart 8700.
Klubben blev skiftet for fem år siden og man har haft en fin tilgang af nye medlemmer, og man har også god søgning fra oplandet.
- Vi er en hyggelig klub og har plads til alle. Lige fra nybegynderen til de meget rutinerede. Og vi satser på et stærkt sammenhold i klubben, fortæller Michael Kjær.
Klubben tager rundt til stævner og turneringer, og jo højere oppe i rækkerne et medlem spiller, jo mere rejsetid indebærer det og Michael Kjær forklarer:
- Hvis man spiller i divisionsrækkerne, kan man godt have travlt. Om formiddagen er der måske kamp i Aalborg og om eftermiddagen, spiller man måske i Sønderborg. Så de dygtige spillere har en del rejsetid for at komme rundt og prøve kræfter med de øvrige danske dartspillere.
Dart 8700 har omkring 30 medlemmer og der kommer løbende nye til, og alle er velkommen til at kigge ind og kaste et par pile, lyder det fra klubben.