Ole Dahl Kristensen, Horsens Byråd (V)
Af Ole Dahl Kristensen, Horsens Byråd (V)
Brokhøjvej 36
8740 Brædstrup
Online møder kan ikke umiddelbart erstatte de møder vi er vant til at have, hvor vi mødes fysisk og hvor samtalen opleves på en anden måde. Men dette online borgermøde viste at denne type møder kan fungere og være udbytterige.
Tusind tak til de forældre og brugere af skolerne i Sydbyen som valgte at bruge et par timer på at diskutere hvordan Horsens Gymnasium, på Højen 1, kan indgå i fremtidens skolestruktur i Horsens Sydby.
I hvert fald kan det konstateres at det giver basis for en bredere dialog end når Horsens Kommune egenhændigt tager rundt til skolebestyrelserne og fortæller hvordan den fremtidige struktur skal se ud.
I Venstre er vi utroligt glade for opbakningen og ser frem til igen at diskutere løsninger, både på skoleområdet og på mange andre områder, med borgerne i Horsens Kommune.