Mads Pihlman Kristensen. Spidskandidat Liberal Alliance Horsens
Af Mads Pihlman Kristensen
Spidskandidat
Liberal Alliance Horsens
Tlf. 31 50 13 24
I Liberal Alliance mener vi, at hele kommunen fortjener det bedst mulige vejnet, og derfor stemmer vi naturligvis for den bedste løsning, når sagen skal behandles i byrådet. Effektiv infrastruktur er nemlig liberal kernepolitik.
Vi glæder os til, at den vestlige del af kommunen, langt om længe, kan slippe for at holde i kø hver eneste morgen og igen hver eneste eftermiddag. Vi mener, at de rette investeringer i infrastrukturen er helt essentielle, for at sikre den fortsatte vækst både i Horsens by, men i særdeleshed også i byerne udenfor Horsens. Hvis vi gerne vil fortsætte udviklingen i Nim, Brædstrup og alle de andre skønne byer i den vestlige del af kommunen, kræver det at vi kan garantere en infrastruktur som både er effektiv og sikker, både nu og om 10 år.
Vi stemmer derfor for udvidelsen af rundkørslen ved Nørre Snedevej/Ny Silkeborgvej med et femte spor i retning af E45, fremfor at etablere endnu en lysregulering på Ny Silkeborgvej lige efter selvsamme rundkørsel.