Debat: Kan byrådet hvor regeringen ikke kan?



Niels Voetmann Jepsen (Privatfoto)

Af Niels Voetmann Jepsen
Byvangen 7
8700 Horsens

Byrådet besluttede på sidste byrådsmøde at nu ville man have en plan. Man meldte sig til DK2020 som er et kommunalt tværfagligt projekt hvor man kan udvikle klimaplaner med fælles ramme. En rigtig god besked for klimaet...

Men man kan blive lidt bekymret alligevel. Klima er ikke et fokus fra byrådets side men tilsyneladende kun en sidenote i Økonomi og Erhvervsudvalget (hvor dette tiltag kom fra). En kommentar om dette tiltag fra byrådssalen var i stil med "vi er glade for at det ikke koster penge". En kommentar som tangerer til total ligegyldighed overfor den nuværende klimakrise.

Skridtet er rigtigt men vi mangler at etablere den manglende fokus og forståelse i byrådet. Klimaet er under forandring hver dag og der er handlepligt. Ikke kun fra regeringens side, men også fra kommunalt regi.

Kom ind i kampen og stop med at bare padle med! Etabler et Klima og Miljø udvalg! Få ansat en klimachef og få sat mål og handlinger op!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024