Debat: Sygeplejersker på både fuld tid og deltid er velkomne på hospitalerne



Steen Thomsen, Regionsrådsmedlem, Dansk Folkeparti

Af Steen Thomsen, Regionsrådsmedlem, Dansk Folkeparti
Sundgårdsvej 22
8700 Horsens

Regionens forslag om at opslå alle stillinger som fuldtidsstillinger, var det meget firkantet. Og der var lagt op til, at man end ikke kunne nævne muligheden for deltid i stillingsopslaget. Men vi skal da ikke afskære gode sygeplejersker, der kun ønsker en deltidsstilling fra at søge ind på vores hospitaler. Vi skal da værdsætte alle ansøgere vi kan få - fuldtid såvel som deltid.

Derfor indsendte DF og KD et ændringsforslag der bl.a. gik ud på, at vi skal være fleksible og tage hensyn til ansøgers ønsker. Så vi foreslog, at afdelingsledelsen i stillingsopslaget kunne nævne, at stillingen som udgangspunkt er en fuldtidsstilling og dermed et klart signal til deltidsansøgere om også at søge stillingen.

Dette er heldigvis nu vedtaget og samtidig blev det præciseret i beslutningen, at afdelingensledelsen fortsat har kompetencen til at ansætte den bedst kvalificerede ansøger. Også hvis denne ansøger ønsker en deltidsstilling, så kan afdelingsledelsen ansætte vedkommende på en deltidsstilling uden at skulle indhente dispensation.

Det er også slået fast, at afdelingsledelsen fortsat kan bevilge deltid til sygeplejersker, der anmoder om dette. Og endelig er det slået fast, at ingen kan sættes op i tid mod sin vilje.

Alt sammen meget vigtige tilføjelser, som vi i DF er meget glade. For selvom stillinger fremover slås op som fuldtidsstillinger, så kan de enkelte afdelingsledelser skrive i stillingsopslaget, at det som udgangspunkt er en fuldtidsstilling og kan tage hensyn til ansøgers ønske om deltid, når de ansætter.

Det er som nævnt fint, at alle sygeplejersker får ret til fuld tid. Men der skal fortsat være plads til at blive ansat i en deltidsstilling og der skal fortsat være plads til at kunne gå på deltid i fremtiden på vores hospitaler. Fleksibilitet og lydhørhed overfor medarbejderne er afgørende. Ellers forsvinder deltidsansøgerne til den kommunale sektor og til vikarbureauerne og vi har i høj grad brug dem på vores hospitaler.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024