Debatindlæg: Socialdemokraternes camouflerede politik



Michael Nedersøe, Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens

Allerede efter valget begyndte lempelserne og nu, hvor finansloven er færdigforhandlet, bryder vælgerbedragere ud i lys luge. Der er åbenbart ingen grænser for, hvor langt ned i støvet socialdemokraterne er villige til at bukke sig for De Radikale. Nu sender S så deres finansordfører Christian Rabjerg Madsen ud for at camouflere lempelserne med en historiefortælling om, at lempelserne skam intet har med udlændingepolitikken at gøre. Nej vælgerne må forstå, at lige præcis disse lempelser henhører under erhvervspolitikken.

Kære venner i socialdemokratiet, sig det nu som det er. Fortæl, at i har lempet på udlændingeområdet fordi statsministerposten vægtes højere end danskernes velfærd og tryghed. Fortæl at de ældre næsten ingenting får, men til gengæld får de afviste bekvemmelighedsflygtninge og deres børn bedre forhold (ja så skal de jo nok rejse). Fortæl dog danskerne at i endnu engang åbner op for importen af udenlandsk arbejdskraft, hvilket medfører et øget pres på danskernes løn og arbejdsvilkår.

Fortæl dog at i hellere vil bruge pengene på kvoteflygtninge fremfor Arne og andre, derop til og under valgkampen blev stillet i udsigt, at de kunne trække sig tidligere tilbage efter et hårdt arbejdsliv.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024