LEDER - Når teknologien overtager, står mange tilbage i mørket. Hvad sker der, når samfundet tvinger os ind i en digital fremtid, som ikke alle kan eller vil følge med i?
Af Jørn Kildall, redaktør
Vi står midt i den digitale tidsalder, hvor teknologien gør livet lettere for mange af os. Men hvad gør vi, når digitaliseringen ikke når ud til alle? Forestil dig at stå ved et busstoppested i en lille landsby – uden skiltning. Kommunen har besluttet, at der ikke længere er behov for fysiske skilte. “Vi har jo alle Google Maps,” lyder argumentet. Men hvad nu hvis du ikke har en smartphone? Eller du simpelthen ikke ved, hvordan man bruger den? Det lyder måske som noget fra en fjern fremtid, men for mange, især ældre mennesker i vores egne landområder, er det en realitet allerede nu.
En ulighed i samfundet
Vi hylder ofte digitaliseringens fordele, og de er der bestemt – fra nem adgang til lægebesøg online til bankforretninger, man kan klare fra sofaen. Men vi taler alt for sjældent om dem, der falder bagud. Her i landområderne uden for Horsens ser vi mange, der føler sig efterladt i denne digitale revolution. For nogle handler det om manglende teknisk kunnen, for andre om principper – de ønsker simpelthen at holde fast i et mere analogt liv. Men fælles for dem alle er, at de føler sig overset.
Digital eksklusion
Vi ser det allerede i dag. Offentlige tjenester, som før var tilgængelige for alle, kræver nu, at man kan navigere på en digital platform. Mange ældre, der aldrig har haft behov for en computer, tvinges nu til at lære det. Tanken bag er, at det skal gøre livet nemmere, men for dem uden adgang til de nødvendige redskaber, gør det alt andet end det.
Facebook-arrogancen
På det sociale plan har vi også fået en ny udfordring, som jeg kalder “Facebook-arrogancen”. Har du ikke set det på Facebook? Mange arrangementer og nyheder deles udelukkende online, og de, der ikke er på de sociale medier, risikerer at blive ekskluderet. For dem, der vælger ikke at være en del af den digitale verden, er det som at gå glip af nyheder i radioens barndom.
En fysisk virkelighed
Selvom vi ser store fremskridt med fiberkabler og 5G-netværk i vores landområder, er der stadig mange, som foretrækker det fysiske møde og de traditionelle måder at være en del af samfundet på. Når mere af vores hverdag rykker online, kan vi let overse dem, der ikke ønsker at deltage i den digitale verden. Det handler ikke kun om at lære at bruge en smartphone – det handler om at sikre, at der stadig er plads til alle i både det digitale og det analoge fællesskab.
Sårbarheden ved teknologi
Og så er der en anden fare: afhængigheden af teknologi. Hver eneste dag bliver danske virksomheder og institutioner udsat for cyberangreb, men det er kun sjældent, at offentligheden hører om det. Ifølge eksperter modtager Danmark tusindvis af angreb om året, hvilket understreger, hvor sårbart vores digitale samfund er.
Et af de mest kendte eksempler er angrebet på Mærsk i 2017, som lammede deres IT-systemer og kostede virksomheden op mod 1,9 milliarder kroner. Senest i 2023 blev Danmarks energisektor ramt af et koordineret angreb, der afslørede store sårbarheder i kritisk infrastruktur.
Når alt hviler på digitale løsninger, er vi udsatte for både teknologiske fejl og bevidste angreb.
En teknologientusiast med blikket for skyggesiderne
Som storforbruger af digitale løsninger og en, der benytter teknologi i stor stil både professionelt og privat, har jeg selv oplevet, hvor stor forskel teknologi kan gøre i hverdagen. Efter 25 år i IT-branchen er jeg fuldt ud klar over, hvordan digitalisering kan effektivisere, men også hvilke farer og udfordringer den medfører. Jeg ser med egne øjne, hvordan afhængigheden af teknologi kan skabe sårbarheder i vores samfund.
En spirende analog renæssance?
Der er dog måske håb. I en tid, hvor alt bliver digitalt, ser vi en ny trend, hvor især unge vender sig mod analoge medier som vinylplader og kassettebånd. Salget af vinyl er steget med over 21 % i 2023, og kassettebåndssalget er også eksploderet.
Flere unge frasiger sig de sociale medier og digitale løsninger til fordel for de analoge formater, deres forældre og bedsteforældre voksede op med. Måske kan denne bevægelse være en påmindelse om, at der stadig er plads til det analoge i en digital verden.
Ingen skal efterlades
Løsningen er ikke at stoppe digitaliseringen – det er både nødvendigt og nyttigt. Men vi må sørge for, at ingen efterlades. Det betyder, at vi skal investere i uddannelse og fastholde analoge alternativer. For uanset om du bor i Østbirk eller i Horsens midtby, skal der være plads til alle i samfundet – også dem, der ikke er digitale
