E45 vil være spærret i aften- og nattetimerne i sydgående retning ved Horsens N



E45 vil være spærret ved 55 Horsens N i aften- og nattetimerne tirsdag - fredag i næste uge. Foto: Vejdirektoratet

E45 - Fra tirsdag den 14. januar til fredag den 17. januar vil E45 Østjyske Motorvej være spærret ved <55> Horsens N i sydgående retning i tidsrummet 18:30-06:00

Af Vejdirektoratet

I forbindelse med udvidelsen af E45-motorvejen mellem Vejle og Skanderborg er Vejdirektoratet i gang med at bygge en ny bro, der skal føre Østbirkvej hen over motorvejen ved Horsens N.

Vejdirektoratets entreprenør skal løfte tunge broelementer til den nye bro på plads, og da arbejdet skal foregå fra motorvejen, er det nødvendigt at spærre for al trafik. Derfor vil det ikke være muligt at køre forbi <55> Horsens N i aften- og nattetimerne fra tirsdag den 14. til fredag den 17. januar mellem kl. 18:30 og 06:00.

Kort omkørsel via fra- og tilkørselsramper på stedet

Da arbejdet med den nye bro foregår mellem frakørslen og tilkørslen ved <55> Horsens N, vil trafikanters omkørsel være begrænset til at blive ledt over Østbirkvej og ned ad tilkørselsrampen samme sted, hvor de kan fortsætte sydover ad E45.

Selvom omkørslen er forholdsvis lille må trafikanter i perioden forvente længere rejsetid, ligesom der kan opstå kø i aftentimerne.

Hjemmeværnet vil være til stede for at hjælpe med at afvikle trafikken, men Vejdirektoratet anbefaler dog, at trafikanterne forsøger at finde alternative ruter i aftentimerne.
 

Vejdirektoratet

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024