Foråret og sommerens mode på Birkebo



ØSTBIRK - Præcis kl. 14 søndag sad 6 mænd og omkring 40 kvinder spændte klar ved catwalken. Årsagen var Aktivitetscentrets forårsmodeshow med Jysk Tøjsalg.

Af Per Bonde

Spændingen blev brudt, da Anna Grethe Bording trådte frem som det hun tidligere har kaldt Sprechstallmeister. Hun lovede os overraskelser inden hun bad os forestille os, at der var høj sol og temperaturen på omkring 28 grader.

Det første hun herefter præsenterede, var en regnfrakke og et halstørklæde – så tilskuerne sikkert tænkte hvor blev de 28 grader af. Nå sådan kan det gå – både regnfrakke og var rigtig elegante, og interessen var stor.

Det nye i året modeshow var at nogle af modellerne var iklædt bøgetræer – ja ret beset var det en form for rayon der er fremstillet af cellulose fra bøgetræer, så altså ikke noget med grønne blade fra nyudsprungne bøgetræer, eller hvad man nu kalde fremkalde af indre forestillinger.
 

Modellerne må røres

Catwalken blev på skift indtaget af Bodil, Kirsten, Birthe, Jens og Betty. Fra starten blev publikum opfordret til at røre ved modellerne, nok mest for at mærke kvaliteten af tekstilerne, men der var alligevel påfaldende, at det tog meget længere tid når det var Jens der var på Catwalken – det så faktisk også ud til at Jens nød det. 

I flere tilfælde blev modellerne opfordret til at smide tøjet. Opfordringen blev fulgt, og det viste sig så, at der var et ekstra lag tøj, der skulle vises frem. Det eneste bare hud, der blev vist frem, var en enkelt skulder ved en ærmeløs bluse. 

Der blev præsenteret rigtig meget flot og praktisk forårs- og sommertøj, og det uanset om turen gik til Mallorca eller om rejsemålet var Mandø. Der var både til dage med høj sol og til dage, hvor det var mere dansk sommer, der var på tapetet.
 

Lignende artikler

Per Bonde

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024