Fra Grønland til New Zealand



Det berømte Iguazu vandfald på grænsen mellem Argentina og Brasilien er en storslået oplevelse både på landjorden og set fra en helikopter.

Vil du opleve næsehorn i Nepal, Grønlands storslåede indlandsis eller gletschere i New Zealand eller noget helt andet har vores lokale rejsebureau rejsogoplev måske rejsen – eller vil gerne lave den. 

Vores trang til at rejse fejler ikke noget – vi vil gerne ud i verden og tage store, varige oplevelser med hjem. 

”Jeg har i mange år lavet rejser og studieturen til alle kontinenter mest for landmænd og deres ægtefæller. Men jeg vil gerne mere end det”. 

”Derfor er der nye rejsemål for alle, der vil opleve unik natur, kultur og se, hvordan livet leves anderledes end herhjemme”, siger Niels Damsgaard Hansen, indehaver af rejsebureauet rejsogoplev.

Han bor i Ejer og har udover rejser også været journalist og chefredaktør i mange år.

Fra små til større grupper 

rejsogoplev arrangerer studieture, kurser og rejser for grupper i alle størrelser til spændende rejsemål over hele verden. 

”Vi har både rejser med fast program og rejser, der er sammensat efter de rejsendes helt egne ønsker med sparring fra os”. 

Der er stor vægt på, at alle får et stort udbytte med hjem såvel med hensyn til indhold som med mening og givende socialt samvær undervejs.

”Den gode rejse med de store oplevelser husker vi lang tid efter, vi er kommet hjem igen. Fordi, vi oplevede en masse spændende, som vi drømte om at se og fordi, vi rejste med en gruppe, som bidrog positivt til at gøre et godt program endnu bedre”, fortæller han.

Pakkerejser og skræddersyede rejser

rejsogoplev laver hvert år pakkerejser både til egne gæster og for foreninger med flere til blandt andet Sydamerika, USA, Europa, New Zealand, Grønland, Færøerne, Island og Asien med meget forskelligt indhold. 

”Jeg og mine dygtige guider bruger vores lokale kendskab til de forskellige rejsemål til at lave rejser med andet indhold end de store charterselskaber”, siger Niels Damsgaard Hansen.

Men det kan være, at den ønskede rejse ikke lige er udbudt.

”Har nogen en idé til et rejsemål og indhold, planlægger vi også gerne det, så man får lige netop den tur med det indhold, man ønsker”, fortæller han. 

rejsogoplev har sloganet ”fra idé til virkelighed” – og alle er således velkomne med idéer.

Se mere på hjemmesiden www.rejsogoplev.dk
 

Niels Damsgaard Hansen er indehaver af rejsogoplev med adresse i Ejer.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024