KLUMME - Hvis nogen skulle være i tvivl, var det regnmængden, der satte rekord i april.
Af Per Bonde
Den er bare den seneste af en lang række af rekorder, der skyldes, at klimaet hastigt forandrer sig. Som det ser ud nu, vil rekordrækken fortsætte, indtil vi får styr på specielt udledningen af CO2 og metan. Det bruges der meget tid på at drøfte løsninger for – specielt på Christiansborg.
Der drøftes indædt, hvem der skal betale, hvor meget i CO2-afgift. Nogle mener, at visse brancher skal friholdes af den ene eller anden grund. Afgifter vil betyde færre arbejdspladser og mistet produktion i de pågældende brancher. Men er det gyldige argumenter.
Vi sejler alle på det samme skib, og vi er alle nødt til at yde vores bedste for at skibet kommer sikkert i havn. Så det nytter ikke noget, at nogen siger, min branche udleder godt nok meget drivhusgas, men vi skal have lov til at fortsætte som hidtil, for ellers er det synd for os. Hvis skibet går ned, er det lige vådt for alle.
Der er behov for, at alle reducerer deres aftryk på klimaregnskabet, og det er jo faktisk synd for os alle, for kampen mod klimaforandringerne kommer til at medføre afsavn for os alle – eller gør det.
Er det altid dårligt når noget ændrer sig?
Da Danmarks energiforbrug fik et skud for boven ved oliepriskrisen i 1973, opstod tanken om, at energi måske kunne skaffes på anden vis. I Danmark er der masser af vind, og derfor startede fremsynede mennesker produktion af vindmøller – det er faktisk gået ret godt, så godt, at vindmølleindustrien i dag beskæftiger 85.000 personer og står for ca. 3% af vores BNP – det er nogenlunde det samme som landbruget.
Det, jeg forsøger at sige, er, at når man oplever ændrede forudsætninger, brokker de fleste sig, men de fortsætter, som de plejer, selvom det gør ondt. Heldigvis er der nogle, der siger – OK nu er situationen er ændret, så må vi også handle anderledes. De tænker nyt, og det er gennem nytænkning, der kan skabes reel reduktion i udledningen af drivhusgasser. Det skete med vindmøllerne, og det vil også ske med andre brancher, og et nyt ”vindmølleeventyr” ville da ikke være så ringe.
Er Danmark for lille?
Fra visse sider anføres det, at Danmarks udledning er forsvindende lille i den store globale sammenhæng. Det er fuldstændig rigtigt, men der er altid en, der skal gå forrest, og lad det være Danmark, der tager den rolle. Det har vi gjort før i andre sammenhænge, og det har gavnet både omdømme og økonomi for vores lille land. Selvom man er lille, kan man godt være stor.
Den, der går forrest, er også den, der først kommer i gang med nytænkning, og høster erfaringer og viden, der kan omsættes til arbejdspladser og indtægter og dermed øgning i BNP, så lad os komme i gang. Det kan kun gå for langsomt. Lad det være danske virksomheder, der gennem nytænkning får skabt teknikker og produkter, som kan eksporteres til alle andre lande og dermed bidrage til klimaforbedringer.
Og ja – det kommer til at gøre ondt på nogen, men for det danske samfund som helhed vil det blive en stor fordel – både økonomisk og imagemæssigt.
