Jul i galleriet i Ørting



(arkivfoto)

Der er pyntet op til ”JUL I GALLERIET” i pakhuset på den Gamle Station i Ørting. Det emmer af atmosfære, og det er altid en dejlig oplevelse at træde indenfor. 

Vi lever dog i en tid, hvor vi stadigvæk skal passe på os selv, hinanden og holde afstand. 

Dorthe Bent har igen i år lavet nyt julepynt i glas. Udvalget af glaspynt er stort og rummer stor variation, fra engle, stjerner, juletræer og nisser i mange størrelser både til at hænge og stå. Der udstilles også unika i glas i form af store fade og glasskulpturer.

I flere år har Dorthe arbejdet med støbte skulpturer i glas, hvor hun modellere i ler og støber gips omkring, tager derefter det bløde ler ud og har så formen til at komme knust glas i, glasset smeltes i formen. Der er til udstillingen mange nye glasskulpturer i forskellige farver. I de sidste 6 år har det optaget hende meget at støbe i bronze og det er et fantastisk møde. Et spændende materiale der både har det fine polerede og samtidig det rå look. Dorthe Bent arbejder både med at lave smykker og små menneskefigurer i bronze. Figurerne sidder på en glasklodse. 

Der er meget at se på og blive inspireret af i Galleriet. Køb julegaverne i god tid og find julens værtindegaver eller måske noget til dig selv. Gaverne pakkes fint ind, mens du nyder udstillingen.

Der er åbent 27. og 28. november kl. 10-16 ellers åbent i Ørting efter aftale ring på 25384501.

Dorthe udstiller også i Møller på Søndermarksvej 1 i Vejle, fra den 13. november til den 12. december. Åben onsdag til søndag 12-16. Læs mere på www.vejlekunstforening.dk 

Mød også Dorthe på Aarhus kunstjulemarked i Ridehuset: Dorthe har en stand fra den 29. november til 19. december. Åbent hver dag 11-17 og gratis entre.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024