Velbesøgt julearrangement hos Velux i Østbirk



Børnenes bedste venner, Julemanden og Jette Tang. (Foto Per Bonde)

Alle Velux medarbejdere i Østbirk og Brædstrup var lørdag den 26. november inviteret til det traditionelle julearrangement. Alle har fået besked på at medbringe familien, for arrangementet er også for dem – ikke mindst børnene. 

Julearrangementet er som sagt en tradition, så lang at begyndelsen lidt fortaber sig – vist noget med en direktør, der havde en plantage med juletræer, han gerne ville lade medarbejderne få glæde af.

Det er så fortsat på forskellig vis, og er nu endt i hal 6Ø på Østvej i Østbirk. Udover at juletræer stadig er omdrejningspunktet, er også noget for ørerne i form af FDF’s orkester, der til lejligheden havde iført sig nissehuer, og der er æbleskiver og gløgg samt varme pølser og varm kakao fra Østbirk spejdernes boder. For børnene var der udvidet sortiment idet julemanden var kommet og delte slik ud, og Jette Tang havde godteposer til alle børn.

(Foto Per Bonde)

Så går julen ligesom i gang, siger Jette Tang fra HR-Velux. Vi regner med, at der kommer mellem 1.000 og 1.200 glade medarbejdere med familie, så stemningen er altid god. Vi er samtidig glade for, at FDF og Spejderne sørger for underholdning og lækkerier. 

For spejderne er arrangementet ligeledes en begivenhed, man ser frem til fra år til år. Alle, fra de mindste - der medbringer forældre - til de ældste klanspejdere deltager, og sørger på spejdermaner for at det hele glider. Pia Madsen fra Peder Skrams Gruppe fortæller, at det er et stort arrangement for spejderne, til gengæld er resultatet et godt bidrag til spejderarbejdet, og så er det dejligt at møde så mange glade mennesker, og vi oplever heldigvis også at vi får indmeldelser efter arrangementet.

pebo

(Foto Per Bonde)

Lignende artikler

pebo

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024