Jul uden æbleskiver og gløgg i Ørting



Hos Dorthe Bent Galleri er der igen i år juleåbent, der er masser af flot kunsthåndværk og de besøgende mødes af den store brændeovn som sender en hyggelig varme ud i den gamle stationsbygning. Dog mangler der en væsentlig ting i forhold til de forrige år: nemlig æbleskiver, brunkager og gløgg!

Corona-epidemien har siden marts sat sit præg på mennesker og aktiviteter… og i Ørting hos Dorthe Bent betyder det, at den spiselige julehygge må undværes i år. Bortset fra det så er alt heldigvis ved det gamle… næsten, for man skal anvende mundbid eller visir indendørs.

Dorthe Bent har været i gang tidligt i år med at producere glaskunst. Hun begyndte allerede få dage efter Danmark blev lukket ned, for alle i hendes familie var tvunget til at arbejde hjemmefra og følge skolegangen elektronisk fra hjemmet og Dorthe Bent fortæller:

- Med alle rum optaget i huset og det at jeg ikke kunne arbejde som zoneterapeut på grund af restriktionerne, så gik jeg i marts måned i gang med at producere julenips her ude i galleriet! Det var bare at tænde for brændeovnen og sætte en god lydbog, så gik arbejdet som en leg.

Dette er en af grundene at Dorthes hyggelige værksted og galleri er fyldt med flotte glasværker, og det er også noget som bliver bemærket og flittigt kommenteret af de mange glade kunder som kommer ind fra det kolde vintervejr.

Rundt om i troldegrene og på bordene er der kræmmerhuse og Dannebrogsflag lavet i tekstil af Henriette Nygård Kristensen. Sammen med Dorthe Bents glaskunst bliver det næsten ikke mere julet i år. Man kommer i godt humør af at besøge galleriet i Ørting som har åbent fredag – søndag frem til 13. december ellers er der åbent efter aftale.

Læs mere på hjemmesiden www.dorthebent.dk.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024