Der bliver spillet krolf på banerne i Østbirk (arkivfoto)
Hvad er krolf spørger du måske? Det er en hyggelig sportsgren, hvor alle kan være med, og det er en krydsning mellem kroket og golf, hvor man skal spille bolden i hullerne på banen… med en kroketkølle!
Af Jørn Kildall
Alle Horsens kommunes aktivitetscentre møder med deres krokethold på kroketbanerne i Østbirk torsdag 4. august klokken 10.
Her vil de mange hold, i alt venskabelighed, dyste i den noble sport krolf. Selvom der er tale om en gentlemansport kan temperamenterne sagtens skinne igennem – men alle er lige gode venner bagefter kampen.
Når alle har spillet færdig, mødes man til stor fællesspisning på aktivitetscenter Birkebo i Østbirk og får diskuteret de sidste detaljer fra dagens kampe færdig, i gode venners lag.