Linda underviser eleverne hjemmefra



I et villakvarter i Østbirk bor skolelærer Linda Hansen med sin familie, hendes hverdag har også været påvirket af Coronakrisen. Efter at hendes arbejdsplads Stensballeskolen lukkede ned på 24 timer og elever og lærere blev sendt hjem, har hun arbejdet hjemme på sit lille kontor i huset.

Linda Hansen er matematikvejleder og arbejder på Stensballeskolens ressourcecenter med et mindre antal elever, hvor hun primært arbejder med eleverne i 7. klasse.

- Det var meget surrealistisk at efter Mette Frederiksens tale, gik vi hjem fra arbejde onsdag og havde været ned i en periode hvor flere og flere ting blev ændret. Skolefesten blev aflyst, sjette årgangs musical blev kun fremført for skolens lærere og elever og skulle vises online for alle andre. Det var underligt at efter statsministeren tale på tv trådte alle tiltag i kraft – vi kunne godt have brugt en dag eller to på at blive klar og sende eleverne mere forberedte hjem, fortæller hun.

Hele situationen med nye måder at undervise de hjemsendte elever på var en stor udfordring for alle. Der var opstarts vanskeligheder og ting som var svære undervejs, men det fandt man også løsninger på.

Vi var lidt naive i begyndelsen

Linda troede hun skulle gå hjemme og holde lidt mere fri og hun fortæller hvordan alle var lidt naive i begyndelsen af nedlukningen:

-  Vi har brugt meget tid på tilrettelæggelse og arbejdet er også smurt ud over hele dagen. I begyndelsen fik vi at vide at nedlukningen af skolen kun vil vare 14 dage og vi var helt sikre på at vi kunne gå i gang igen efter påskeferien – vi var lidt naive.

Det er forskelligt hvordan eleverne klarer at være hjemme og modtager online-undervisning. Linda fortæller at for nogle få er det bedre at være hjemme og arbejde på denne måde, og det fungerer ok for flertallet – men der er en restgruppe som er svære at nå eller som ikke logger på onlinemøderne, så de kan være meget svære at nå.

- Vi kan også føle at nogle elever er længere væk og rent instinktivt læner man sig ind mod skærmen for at opnå bedre kontakt. Jeg savner den fysiske nærhed med mine elever, det gør det hele meget nemmere når man underviser, konstaterer Linda Hansen.

Nu åbner skolerne snart igen

Torsdag 7. maj fortalte statsminister Mette Frederiksen at man ville iværksætte fase to af genåbningen og det betyder at skoleeleverne i 6. – 10. årgang kan vende tilbage til skolerne fra 18. maj.

Det rejser selvfølgelig en række spørgsmål af praktisk karakter, for hvor skal eleverne være da der sandsynligvis stadig vil være krav til afstand mellem eleverne. Skal man arbejde forskudt hen over dagen, skal der tages andre lokaler udenfor skolen i brug? Hvad med rengøring og andet praktisk når alle vender tilbage på skolen? Men de fleste tager det i stiv arm og finder løsninger på de praktiske spørgsmål.

Linda Hansen havde frygtet at der kun blev kort tid mellem at statsministeren annoncerede genåbningen og til at man skulle møde ind, men denne gang kommer der mere ro på, da man har 11 dage til at forberede at eleverne vender tilbage til skolen.

Kildall

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024