Mandags gåhold i Østbirk



Mandag kl.10 bliver der meldt afgang fra SuperBrugsens parkeringsplads. Det er gåholdet fra Østbirk idrætsforening der afgår, og det gør de uanset vejr, og om det er helligdag.

Afhængig af forholdene mødes op til 20 friske østbirkborgere til en rask gåtur. Normalt er der to ruter eller rettere hold, der kan vælges mellem. Det ene hold går op mod 10 km, mens det andet planlægger en kortere rute, men det sker dog, at det korte hold faktisk går længere end det lange hold. Det skyldes de to hold først planlægger den rute, de vil gå, mens de går. Så forespurgt, hvor og hvor langt de skulle gå denne mandag, var svaret, at det kan vi fortælle om et par timer, når begge hold er tilbage, men med det vejr der er i dag, bliver det nok nogle længere ture.

Inden kl. blev 10 samledes deltagerne, og det blev tydeligt, at det ikke bare er gåturen, der trækker, men også det sociale i at gøre noget sammen. Snakken gik på kryds og tværs, hilsner blev udvekslet, og der blev ikke brugt et ord på den kommende gåtur. Det var tydeligt, at deltagerne har det rigtig godt i hinandens selskab. Først da der blev meldt afgang, blev der spurgt, hvad vej går vi. Det blev ad naturstien i retning af Horsens, men hvor langt de fulgte den, vides ikke.

Deltagerne er en blandet flok aldersmæssigt, og som det blev sagt, er alle velkomne – eneste krav er at man har lyst til at gå. Man har tidligere har personer, der benyttede rollator, med, og når det er tilfældet, laver man bare en tredje rute, der er knap så lang.   

For at deltage skal man betale 100 kr. i kontingent for et helt år til Østbirk Idrætsforening. Ikke at idrætsforeningen er involvereret i gåturene, men så støtter man da en forening, der er vigtig for byen, og så er der noget med nogle forsikringer. 

Vi ønsker mandags gåholdet god tur.

pebo
 

Lignende artikler

pebo

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024