Menighedsrådsvalg i Østbirk og Yding kirke – vi er to glade præster



ØSTBIRK - Selv i regnvejr smiler vi, præsterne Mette Bock og Lone Buhl. Vi smiler, fordi her er godt at være. Her er godt at være, fordi vi oplever en velvilje og en positivitet i såvel kirkerne, præstegården som ude i byerne, på gader og stræder, hvor vi jo også mødes.

Af Lone Buhl Pedersen

Mette og jeg kan så meget – men vi kan kun meget, fordi vi har de bedste menighedsråd. Sammen, sikke meget vi kan. Sammen gør vi en kæmpe forskel.

Hver eneste gang, der er menighedsrådsmøde, går vi præster fra mødet med et smil på læben. Her i menighedsrådene løftes der i flok, der er en god stemning, og dem, der er i rådene, gør virkelig en forskel for os præster – men de gør også en positiv forskel for livet i kirkerne og dermed i det hele taget for livet her i byerne. Det gør virkelig en STOR forskel, at der er gode menighedsråd.

Flere fortsætter gerne

Flere brave folk i Østbirk og Yding menighedsråd fortsætter gerne i næste periode, der forløber fra 1. søndag i advent 2024 frem til 1. søndag i advent 2028 – og nogle lige så brave folk har valgt at stoppe. Der er derfor brug for dig.

Vi vil alle være lykkelige. Jeg har læst en undersøgelse, der giver det råd, at hvis man vil være lykkelig, så skal man gøre noget med mening. Så helt i denne tråd vil vi præster opfordre jer derude til at møde op, når der er valg til menighedsrådet. Mød op og sig, at du gerne vil være med.

Der er valg til menighedsrådene i hele Danmark tirsdag den 17. september kl. 19.00. I Østbirk er der valg tirsdag den 17. september kl. 19.00 i Østbirk Præstegård. I Yding er der valg tirsdag den 17. september kl. 19.00 i Yding kirke.

Vi glæder os til at se dig.
 

Lignende artikler

Lone Buhl Pedersen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024