Nu skal børn og børnebørnene heppe på M/K’erne



(Arkivfoto)

Marts måned er gymnastikopvisningernes måned. Alle hold øver i opvisningsprogrammerne, der hver varer 10-15 minutter. Det gælder også i Østbirk Idrætsforenings gymnastikafdeling, og i år specielt på et hold. Nemlig MK-holdet.

Af Gudrun Andreasen

Her har gymnasterne ellers i årevis takket pænt nej, når de er spurgt, om de ville deltage i den årlige opvisning. Men da lederen gennem alle årene, Birte Jensen i efteråret fyldte 80 år, gav gymnasterne hende som en ekstra gave tilsagn om at stille med et hold til opvisningen.

Så nu træner også M/K’erne i et opvisningsprogram, der skal vise publikum hvilke øvelser, der er med til at smidiggøre kroppen, så aldringsprocessen sættes i lavere gear.

Normalt fyldes Østbirkhallen med forældre og bedsteforældre, når de mange børnehold stiller op til opvisning. I dette tilfælde må det være en selvfølge at M/K’ernes børn og børnebørn møder op og hepper.
 

Lignende artikler

Gudrun Andreasen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024