Vær Kirke. (Foto Jørn Kildall)
Tirsdag 17. september inviterer 30 sogne i Horsens Provsti til valgforsamlinger, hvor målet er at få kandidatlister på plads
Nu bliver det alvor med valget af nye menighedsråd i Horsens Provsti.
Tirsdag 17. september inviterer 30 lokale sogne til den såkaldte valgforsamling, hvor det først og fremmest handler om at opstille lister med kandidater til de kommende menighedsråd.
Et enkelt sogn, Endelave, venter af praktiske årsager til onsdag 18. september med valgforsamlingen.
Præsentation af kandidaterne
Hvordan valgforsamlingen foregår, vil der blive orienteret om på møderne.
Klokkeslæt og sted fremgår af de enkelte sognes hjemmesider o.l., ligesom det annonceres ved gudstjenester, møder m.v.
På valgforsamlingen kan kandidater melde sig, de vil få mulighed for at præsentere sig selv, og der gennemføres en afstemning, som afgør de enkelte kandidaters placering på kandidatlisten. Alt sammen med henblik på at skabe et stærkt hold, som kan tage vare på den lokale kirke, dens ansatte og det kirkelige liv.
Alle medlemmer af folkekirken i de enkelte sogne er velkomne. Man skal dog være over 18 år for at stille op eller stemme.
I arbejdstøjet første søndag i advent
Valget af de nye menighedsråd afgøres ikke på valgforsamlingen.
Frem til 15. oktober er der mulighed for at indlevere kandidatlister. Kommer der ikke andre lister end den, som sættes sammen på valgforsamlingen, udgør kandidaterne på denne liste det nye menighedsråd. Kommer der flere lister, afvikles et afstemningsvalg tirsdag 19. november - et valg, der foregår på samme måde som et kommunalvalg.
I cirkulæret om menighedsrådsvalget er også indlagt datoer for møder i sogne, hvor det ikke i første omgang lykkes at finde nok kandidater, ligesom der er en frist for at klage over valget.
Går det som ved det seneste valg i 2020, bliver samtlige menighedsråd i Horsens Provsti sat sammen på valgforsamlingerne. Rådene trækker i arbejdstøjet første søndag i advent, i år 1. december, når det nye kirkeår begynder.
Valgforsamlingerne:
- Brædstrup: kl. 19.00 i Brædstrup Sognehus, Kirkegade 11, 8740 Brædstrup.
- Tønning-Træden: kl. 19.00 i Træden Forsamlingshus, Brunbanken 1, Træden, 8740 Brædstrup.
- Grædstrup-Sdr. Vissing: kl. 19.00 i konfirmandstuen, Gl. Ryvej 9, Sønder Vissing, 8740 Brædstrup
- Ørridslev: kl. 19.00 i Konfirmandlokalet i Sognehuset, Præstevænget 17, 8732 Hovedgård.
- Vedslet: kl. 19.00 i Grumstrup Forsamlingshus, Lundgårdevej 2, 8732 Hovedgård.
- Kattrup-Tolstrup: kl. 19.00 i Gedved Sognegård, Skovvej 13B, 8751 Gedved.
- Gangsted-Søvind: kl. 19.00 i Kirkehuset, Kirkestien 2, Søvind, 8700 Horsens.
- Hatting: kl. 19.30 i konfirmandstuen, Oensvej 1, Hatting, 8700 Horsens.
- Torsted: kl. 19.00 i Torsted Sognehus, Ørnstrupvej 23, 8700 Horsens.
- Klovborg-Tyrsting: kl. 19.00 i Klovborg Forsamligshus, Grønnevænget 17, 8765 Klovborg.
- Lundum: kl. 19.00 i Lundum Medborgerhus, Pontoppidansvej 10, Lundum, 8700 Horsens.
- Hansted: kl. 19.00 i Hansted Kirkehus, Stængervej 1, Hansted, 8700 Horsens.
- Tamdrup: kl. 19.00 i præstegården, Silkeborgvej 235B, Lund, 8700 Horsens.
- Føvling: kl. 19.00 i Nim Konfirmandstue, Præstevænget 1, 8740 Brædstrup.
- Nim-Underup: kl. 19.00 i Nim Konfirmandstue, Præstevænget 1, 8740 Brædstrup.
- Tyrsted-Uth: kl. 19.00 i Tyrsted Sognehus, Kirkevej 20, 8700 Horsens.
- Vær-Nebel: kl. 19.00 i Vær Sognehus, Værvej 48, 8700 Horsens.
- Østbirk: kl. 19.00 i Østbirk Præstegård, Præstemarken 2, 8752 Østbirk.
- Yding: kl. 19.00 i Yding Kirke, Skovhøjvej 8A, 8752 Østbirk.
- Vor Frelsers Sogn: kl. 19.00 i sognehuset, Kippervig 7, 8700 Horsens.
- Sønderbro Sogn: kl. 19.00 i Sønderbro Kirkes mødelokale, Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens.
- Klostersogn: kl. 18.00 i Klostergården, Borgergade 32, 8700 Horsens.
- Endelave: onsdag 18. september kl. 20.00 i Præste- og Sognehuset, Søndermølle 18, 8789 Endelave.