En ny bog om Dansk Kvindesamfunds Horsens Kreds udkommer på Kvindernes internationale kampdag den 8. marts.
I mere end 130 år har Horsens haft sin egen lokale afdeling af Dansk Kvindesamfund, noget som kun ganske få danske byer kan bryste sig af. Nu kan du blive klogere på historien om kvindernes kamp for ligestilling på det lokale plan. På Kvindernes internationale kampdag, den 8. marts, udgiver Byarkivet i Horsens i samarbejde med Dansk Kvindesamfunds Horsens Kreds bogen Dansk Kvindesamfund i Horsens - Horsens Kredsens historie gennem 130 år.
I bogen kan man blandt andet læse, hvordan kvindesagen i Horsens har skilt sig ud ved et usædvanligt lokalt sammenhold. For eksempel var der i 1970'erne ikke konflikter mellem rødstrømperne og Dansk Kvindesamfund, sådan som man ellers oplevede det i landets største byer. Samtidig nød Horsens-kvinderne ofte opbakning fra Byrådet. Det kom til udtryk, da man i 1979 arbejdede på at få et kvindehus i Horsens. Kun få måneder efter en ansøgning blev sendt til byrådet, kunne kvindehuset i februar 1980 åbne på dets første placering, Åboulevarden 24, som blev stillet til rådighed af kommunen for et symbolsk beløb.
Demonstration i 1970 for bedre pasningsmuligheder for byens børn. Foto: Henry Thuesen
Selvstændighed, stemmeret og seksualoplysning
Historien om Horsens Kredsen går tilbage til 1889, hvor man stiftede Jydsk Kvindeforening i Horsens, som tre år senere blev til en lokal kreds af Dansk Kvindesamfund. Det var en tid, hvor kvinder ikke havde stemmeret og på de fleste områder ikke var en del af det offentlige liv. De kunne end ikke bestemme over deres egen økonomi, og netop kvindernes mulighed for økonomisk selvstændighed var en af de tidlige mærkesager. Foreningen oprettede aftenskoler for kvinder, hvor der både blev undervist i boglige og praktiske færdigheder. Hvor der i slutningen af 1800-tallet var fag som fjerkræ-hold, håndarbejde og sang, blev seksualoplysning senere til en central del af oplysningsarbejdet.
Horsens Kredsen har engageret sig både i landsdækkende temaer, som at få flere kvinder i Folketinget, og en lang række lokale sager. Da kvinderne i stigende grad kommer ud på arbejdsmarkedet i årtierne efter 2. Verdenskrig, opstår der behov for pasning af børnene, og det bliver en vigtig kamp for kredsen. Det resulterede blandt andet i børnehaven på Bygholm Parkvej 4, som først blev solgt til kommunen i 2007.
Lilli Gyldenkilde (1936 - 2003)
Fra fabrikken til Folketinget
En af de mange markante kvinder, som man kan læse om i bogen, er Lilli Gyldenkilde. Hun blev født i Horsens i 1936 og kæmpede sig op fra svære kår til at blive et prominent medlem af Folketinget for SF og senere medlem af Europa-Parlamentet. Lilli Pedersen, som var hendes fødenavn, voksede op hos sine bedsteforældre på Parallelvej i Horsens. Hun kom tidligt ud at arbejde på fabrik. Men arbejdet med opløsningsmidler ødelagde hendes helbred, og hun blev invalidepensionist allerede som 27-årig. Til gengæld gik hun herefter ind i politik og kampen for bedre arbejdsmiljø og kvinders ligestilling.
Lilli Gyldenkilde modtog i 1992 Horsens Kommunes Ligestillingspris og har fået et torv i byen opkaldt efter sig.
Bogen Dansk Kvindesamfund i Horsens kan købes på Horsens Museum, Sundvej 1A.
