Tungt metal på museum



For 40 år siden gik seks lokale Horsens-drenge med stort hår rundt og ville være berømte musiknavne, ikke bare i Danmark, nej de ville længere ud – og det kom de så sandelig!

Af Jørn Kildall

Mange kender navnet på det store horsensianske heavy rockband Pretty Maids, som gennem deres lange karriere opnåede at få fans fra Horsens, over Århus til Vorupør – og hele vejen gennem Tyskland og helt om til det japanske ørige. Det var verdenskendte og har stadig mange fans fra hele kloden.

Sammen med Horsens Museum har de nu vokse mænd, lavet en flot særudstilling hvor man kan se masser af effekter fra et lang rockerliv.

Louise Højsgaard Nielsen udstillingsansvarlig fortalte om udstillingen:

- Pretty Maids-udstillingen åbnede 1. november og er blevet forlænget til 14. august efter mange henvendelser både lokalt og fra udlandet. Det har været lidt af en udfordring da alle de udstillede genstande er lånt og det skulle forlænges.

På udstillingen kan man se masser af effekter som t-shirts, trommesæt, lp-plader, scrapbøger, artikler fra blade og aviser. Her meget at se på for gæsterne som kigger ind i udstillingen.

Der er stor interesse for udstillingen og folk kommer langvejs fra for at se et af dansk heavy metals største ikoner. Der er mange fans som har været inde for at se udstillingen og man er sikker på at mange flere vil lægge vejen forbi museet gennem sommeren.

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024