PCR-test en mulighed i Brædstrup i weekenden



(Arkivfoto)

Region Midtjylland opretter midlertidigt PCR-test-sted i borgercentret, hvor man i forvejen kan blive hurtigtestet.

I den kommende weekend - den 10. og 11. april - kan man også blive PCR-testet i Brædstrup. Region Midtjylland har netop meddelt, at man vil placere et midlertidigt PCR-test-sted i Brædstrup Borgercenter, hvor man i forvejen kan blive hurtigtestet for Covid-19.

PCR-testen foretages via en podning i halsen, og man kan forvente et testsvar indenfor et til to døgn via Sundhed.dk.

- Det er utrolig dejligt, at regionen nu opprioriterer Brædstrup med en midlertidig mulighed for at blive PCR-testet. PCR-testen regnes for mere sikker end hurtigtesten, og hvis man testes positiv ved en hurtigtest skal man efterfølgende have foretaget en PCR-test. Det kan man så få klaret ved samme besøg i borgercentret, siger borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen.

Han tilføjer, at det samtidig er en god og ekstra mulighed for at få testet børn og unge, inden Brædstrup Skole og SFO åbner igen mandag den 11. april - medmindre påbuddet om at forbyde brugen af skole og SFO forlænges. Med PCR-testen er muligt at teste børn fra to år-alderen.

Åbningstiderne i weekenden i Brædstrup Borgercenter er fra 11 til 16, og der er ikke tidsbestilling for hverken hurtigtest eller PCR-test.

Øvrige test steder i Horsens Kommune og åbningstider kan man finde på Region Midtjyllands hjemmeside, www.rm.dk eller på Horsens Kommunes hjemmeside, www.horsens.dk.

Hvis man brug for viden om, hvordan man skal reagere på at være nær kontakt til en smittet, kan man læse mere her: https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/emner.

Hvis én eller flere i en familie bliver konstateret smittet, har Horsens Kommune mulighed for at hjælpe med isolationsfaciliteter. Det kan man læse mere om her: https://horsens.dk/isolationsmuligheder.
 

Horsens Kommune

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024