Plademesse i Horsens



(Foto Jens Jessen)

Der var indkaldt til en flot plademesse på biblioteket i Horsens hvor kendere og elskere af vaskeægte vinyl var samlet for at udveksle plader, minder og masser af paratviden.

Af Jørn Kildall. Foto Jens Jessen

Der var fyldt op i foredragssalen på hovedbiblioteket i Horsens hvor masser af glade pladeentusiaster viste deres samlinger frem og hvor der var endnu flere interesserede købere som stod og bladrede igennem de tusindvis af vinylplader man kunne finde på stedet.

(Foto Jens Jessen)

Her var plader for enhver pengepung. De billigste kunne man erhverve for 10 til 15 kroner og hvis man vil have sjældenhederne, så kunne man godt komme til at skulle slippe omkring 1000 til 1500 kroner for et enkelt eksemplar, men dem var der ikke så mange af på plademessen.

Per Kristensen har samlet plader, og købt og solgt i mere end 50 år. Kan begyndte at samle plader da han var 15 år. Per har haft pladebutik i Horsens i flere år og for et halvt år siden lukkede han butikken i Kattesund i byen. Men han er ikke til at stoppe og sammen med nogle andre forsøger de endnu en gang at åbne en ny butik i byen hvor der er primært vil være tale om bytte af plader og der vil også, som Per fortalte, være lidt nyt at finde på hylderne men ikke så meget.

(Foto Jens Jessen)

Cd eller vinyl?

På spørgsmålet om forskellen mellem en vinylplade og en cd/streaming, fortalte Per at det hele er omgærdet af nostalgi. Bare det at kan se et flot kunstværk på omslaget af en LP-plade gør den store forskel. Det er der jo ikke plads til længere efterhånden som musikmedierne bliver mindre og til sidst forsvinder ind på internettet.

Det er ikke fordi Per fornægter CD’er, nej slet ikke. Han samler også på cd'er og synes at de lyder godt og så er de fri for ridser og støj – som jo en del af charmen ved vinylpladerne.

(Foto Jens Jessen)

Avisen mødte også Jan som har været discjockey i mange år og han husker tydeligt hvordan man i halvfjerdserne det stod med vinylplader når man var ude og vende plader på diskoteket - og som Jan fortæller: så smed vi alle vinylpladerne ud da cd'erne kom frem 1980’erne fordi de fyldte jo mindre og den var meget nemmere at have med rundt. Men vinylpladerne har fået en genkomst og selvom lyden på en CD teknisk set er bedre end på en vinylplade, så lyder vinylpladen bare varmere og mere fyldig. 

Jan er pladesamler og han elsker at købe sjældne og eftertragtede plader og helst sælge dem en lille smule dyrere end han har købte dem. På den måde kan den ekstra fortjeneste finansiere hans næste køb af en endnu mere sjælden plade. Han samler især på dansk rockmusik og hvis han finder noget som, har rod i Horsens så lyser han helt op og skal have det med hjem.

(Foto Jens Jessen)

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024