- Der er lavet fejl, det kan ske. Men det er ikke rimeligt, at de sårbare patienter betaler prisen nu og skal vente yderligere på at få deres vaccine. Regionen bør straks igangsætte vaccination af de kræftpatienter, der ved en fejl ikke er blevet visiteret endnu. De har ventet længe nok nu, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
Det er slet ikke godt nok, at sårbare patienter skal vente længere på deres coronavaccination, mener Kræftens Bekæmpelse. En fejl i Region Midtjylland har betydet, at tusindvis af de sårbare patienter endnu ikke er blevet indkaldt til at blive vaccineret. Det skulle de eller have været ifølge Sundhedsstyrelsens vaccineplan.
Af Kræftens Bekæmpelse
- Der er lavet fejl, det kan ske. Men det er ikke rimeligt, at de sårbare patienterne betaler prisen nu og skal vente yderligere på at få deres vaccine. Regionen bør straks igangsætte vaccination af de kræftpatienter, der ved en fejl ikke er blevet visiteret endnu. De har ventet længe nok nu, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
Hen over weekenden har flere medier beskrevet, hvordan tusindvis af sårbare patienter i gruppe 5 - bosiddende i Region Midtjylland - ikke er blevet indkaldt til den corona-vaccination, som de ifølge myndighedernes prioriteringsliste er fuldt berettiget til.
Det skyldes ifølge Region Midtjylland tekniske og menneskelige fejl i de systemer, man arbejder i, når patienterne skal visiteres.
Region må finde et ekstra gear
- Nu må regionen finde det ekstra gear og sætte vaccination af fejlvisiterede patienter i gruppe 5 i gang med det samme, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
Jesper Fisker er meget uenig i Region Midtjyllands udmelding om, at regionen først på et senere tidspunkt vil pausere udrulningen for at gøre plads til den sårbare gruppe.
- Man må i denne helt særlige situation finde et ekstra gear i udrulningen, så de sårbare patienter kan få deres corona-vaccination. Det er ikke rimeligt at bede patienterne vente endnu længere, end de allerede har gjort. Frem for alt vil vi have en klar udmelding omkring tidsperspektivet: hvor længe kræftpatienterne skal vente på at få deres første stik? Og hvordan vil man sikre, at visitationen nu foregår korrekt? siger Jesper Fisker.
Kræftens Bekæmpelse kræver svar af koncerndirektør
Kræftens Bekæmpelses regionsudvalgsformand i Region Midtjylland, Kirsten Halskov Madsen, har i dag derfor rettet henvendelse til koncerndirektør Ole Thomsen med opfordringen til at sætte vaccination af de fejlvisiterede sårbare patienter i gang nu.
I henvendelsen beder Kræftens Bekæmpelse også regionen sikre, at der skabes et fuldt overblik over, hvor mange kræftpatienter der er kommet i klemme, hvordan regionen vil sikre, at alle i gruppe 5 indkaldes korrekt – og ikke mindst, hvordan man vil sikre plads til, at der kan visiteres til gruppe 5, når myndighederne i princippet har lukket for visiteringen af sårbare patienter.