Røde Kors melder sig klar til vaccinations-ledsagelse



(arkivfoto)

Udrulning af corona-vaccinationen har vist sig at støde på problemer. Derfor har Røde Kors-afdelingerne i Horsens Kommune meldt sig med hjælp til de ældre, der enten har problemer med at bestille tid til vaccination eller vil ledsages til selve vaccinationen.

- Vi har i Røde Kors kontakt med en række frivillige, som har meldt sig til at træde til her under corona-krisen. De hjælper bl.a. med indkøb for ældre, der er utrygge ved selv at færdes i områder med stor smitterisiko. Disse frivillige er også parate til at hjælpe nu, hvor vaccinationerne bredes ud til de hjemmeboende ældre, siger de to Røde Kors-formænd for afdelingerne Horsens og Horsens Nord, Margit Winther og Gudrun Andreasen.

- Røde Kors har henvendt sig til Horsens Kommune og tilbudt denne hjælp, og kommunen har meldt positivt tilbage. Derfor melder vi nu ud om, at ældre eller deres pårørende kan kontakte Røde Kors, som så finder en frivillig, der kan kontakte den ældre og hjælpe vedkommende både med tidsbestilling, hvis det er det, der er problemet, og ledsage den ældre til vaccination, hvis vedkommende er utryg ved selv at skulle af sted. De frivillige vil naturligvis tage alle corona-forholdsregler, så der både sprittes af og holdes afstand, siger de to lokale formænd.

Hjælpen kan rekvireres på 3529 9660 på alle hverdage i tidsrummet kl. 10-14.

Røde Kors har allerede kontakt med en række frivillige i kommunen, men i forventning om, at der er en del, der ønsker at trække på Røde Kors-hjælpen, opfordrer Margit Winther og Gudrun Andreasen flere frivillige til at melde sig til Røde Kors Parat. De kan melde sig via www.rodekors.dk/parat.

Evt. yderligere oplysninger fås hos:

  • Margit Winther, formand for Røde Kors Horsens, tlf. 29105262, eller
  • Gudrun Andreasen, formand for Røde Kors Horsens Nord, tlf. 42408965 

Lignende artikler

Røde Kors

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024