Foto: Robert Anderson / Unsplash
Der bliver fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i Danmark. I 2019 fik kommunerne til opgave at sikre lokale, frivillige aftaler om at beskytte de sårbare drikkevandsboringer mod netop pesticider inden udgangen af 2022. Men indsatsen har slået fejl, og kun en brøkdel af områderne er blevet beskyttet. Heller ikke i Horsens Kommune er man nået i mål.
Af Danmarks Naturfredningsforening
Det skulle have været slut med at anvende pesticider nær de danske drikkevandsboringer. I 2019 indgik daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) en bred politisk aftale om at beskytte sårbare drikkevandsboringer mod pesticider – de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Aftalen gik ud på, at kommunerne inden udgangen af 2022 skulle sikre, at der blev indgået frivillige aftaler med vandværker og lodsejere om at stoppe brugen af pesticider på arealerne.
Det viser sig nu, at den politiske aftale har slået fejl.
Samlet set er kommunerne inden nytår kun kommet i mål med at beskytte 6,6 procent af de BNBO’er, der er vurderet til at have et beskyttelsesbehov. I Horsens Kommune er der tale om 2 procent.
Det viser en opgørelse over BNBO-status ved årsskiftet, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet på baggrund af data fra Danmarks Arealinformation.
– Det viser med al tydelighed, at idéen om frivillige aftaler har spillet fallit, og der bør derfor omgående, som der også er aftalt, indføres et forbud. Det er jo ikke hvad som helst, vi taler om. Det er danskernes rene drikkevand. Det kan vi ikke gamble med og lade være op til frivillighed, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
I de seneste tre år er der fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandboringer i Danmark, viser tal fra GEUS og GEUS-databasen Jupiter.
Den lokale indsats heller ikke i mål
Horsens Kommune har i alt skullet gennemgå 94 BNBO'er, hvoraf den har vurderet, at 52 kræver beskyttelse. Ved udgangen af 2022 var der indgået og indberettet frivillige aftaler for en enkelt af dem, mens der var tilbudt aftaler i yderligere 18 tilfælde.
Se kort over indsatsen i alle kommuner her.
Maria Reumert Gjerding bemærker i forhold til de lokale indsatser, at forholdene har været besværlige.
– Vi ved, at mange kommuner, vandværker, jordejere og landmænd har fundet processen meget besværlig. Den her øvelse har ikke været nem for nogen, og det understreger jo blot, at strategien med at lægge det ud til kommunerne at sikre frivillige aftaler har været forkert. Hvis vi vil beskytte vores drikkevand nu, så skal vi en anden vej, siger hun.
Svære forhold for kommunerne
I KL ærgrer man sig over, at så få BNBO'er er blevet beskyttet.
– Beskyttelsen af vores drikkevand har topprioritet for os, og i kommunerne har vi i den grad lagt os i selen med vores del af opgaven. Men det er altså vandværkerne og lodsejerne, der har skullet indgå de frivillige aftaler, og det er virkelig ærgerligt at se, at det kun er lykkedes få steder, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, og fortsætter:
– Vi har længe udtrykt bekymring for, at vi ikke ville nå i mål, fordi viljen ikke var der fra alle parter. Det må vi konstatere har været berettiget. Nu er det afgørende, at Folketinget hurtigst muligt finder ud af, hvordan vi kommer videre. I kommunerne er vi selvfølgelig klar til at bidrage konstruktivt, men det er også vigtigt, at lodsejerne og vandværkerne bliver forpligtet på den fælles opgave.
Ifølge den politiske aftale fra 2019 skulle der indføres et generelt forbud, hvis ikke kommunerne kom i mål med indsatsen ved udgangen af 2022. Dette er dog ikke sket.
Fakta om BNBO
De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nærområder omkring boringer til almene vandforsyninger, hvor der er en særlig risiko for forurening af det grundvand, som bruges til drikkevand.
I 2019 indgik et flertal i Folketinget en aftale, som pålagde kommunerne at risikovurdere de udpegede BNBO’er og sikre, at der inden udgangen af 2022 blev indgået lokale, frivillige aftaler med lodsejere og vandværker om at stoppe brugen af pesticider i de områder, der kræver beskyttelse.
Ifølge den politiske aftale fra 2019 skulle der indføres et generelt forbud, hvis ikke kommunerne var kommet i mål med indsatsen ved udgangen af 2022.
Status per 1. januar 2023 er, at der på landsplan kun er gennemført beskyttelsesindsats i 6,6 pct. af de områder, hvor kommunerne har vurderet, at beskyttelse er nødvendig, mens der er tilbudt frivillige aftaler i yderligere 26,5 pct. af områderne.
