Eksisterende fælleskloak skal erstattes af et tostrenget kloaksystem til henholdsvis spilde- og regnvand, og samtidig skal vandrørene skiftes på Buevej.
Af SAMN
Som en del af Horsens Kommunes spildevandsplan skal kloaksystemet i området omkring Studentervænget separatkloakeres. Det er godt for både miljøet men også for økonomien, da mindre vand skal pumpes og renses. Formålet med separeringen er at begrænse oversvømmelser og overløb af opblandet spildevand til vandløbene ved kraftige regnskyl.
Separering betyder, at regnvand (tag- og overfladevand) og spildevand, der før løb i samme rør, nu skal løbe i hvert sit rør, hvor regnvandet ledes til et nærliggende vandløb og spildevand ledes til renseanlægget.
På selve Buevej udskiftes den 70 år gamle vandforsyningsledning og de fleste vandstik i forbindelse med kloaksepareringen. Studentervænget og Lovbyvej fik nye vandforsyningsledninger og vandstik i 2004, og vandforsyningen udskiftes derfor ikke på disse veje.
Det forventes, at projektet omkring Studentervænget, Lovbyvej og Buevej startes op i marts-april 2023 og afsluttes i løbet af foråret 2024.
- Opgaven forventes at strække sig frem til 2024, udtaler Projektleder hos Samn Forsyning, Berit Fristed Kristensen og beklager på forhånd, hvis beboerne i området mellem Silkeborgvej og Schüttesvej undrer sig over, hvorfor Samn Forsyning nu kommer igen.
- Vi har været nødt til at tage projekter som disse i etaper, for ikke at spærre hele områder af på en gang. Og nu er det så tid til at få den sidste del i området omkring Studentervænget kloaksepareret.
Til gengæld vil området derefter været kloaksepareret, hvilket afspejler Horsens Kommunes spildevandsplaner for afskaffelse af spildevand.
Hvad er overløb?
Ved kraftigt eller langvarigt regnvejr, kan der komme så meget regnvand, at der ikke længere er plads til det i vores kloaksystem og på vores renseanlæg. I de tilfælde træder overløbsbygværkerne i funktion.
Overløbsbygværkerne etableres for at aflaste kloaksystemet og renseanlægget ved at afskære en del af spildevandet og lede det ud til enten vandløb, fjorden eller i havet. Spildevandet, som ledes ud af overløbsbygværkerne, er kraftig fortyndet af regnvand, og der er etableret riste i bygværkerne, som holder større partikler tilbage, såsom f.eks. papir, så det ikke kommer ud i fx vandløb, fjorde eller i havet. Det betyder dog ikke, at vandet er rent.
Overløbsbygværkerne træder kun i funktion, når der er for meget vand i kloaksystemet og renseanlægget. Dermed kan vi minimere risikoen for at spildevandet kan stuve baglæns op i kloaksystemet og forårsage f.eks. oversvømmelse af kældre, veje, haver og fællesarealer. Større mængder regnvand kan også overbelaste vores renseanlæg, så de ikke renser optimalt.
