Jonas Olsen er diagnosticeret med infantil autisme og ADHD, men hans servicehund Milo
hjælper ham til at komme ud. (Foto Jørn Kildall)
Agnete Olsen i Østbirk har en søn på 18 år som lider af både autisme og ADHD. Det har betyder masser af udfordringer på det sociale område. Men efter servicehunden Milo kom ind i Jonas’ liv er der sket store fremskridt. Der udestår stadig at fortælle offentligheden om at man ikke henvender sig til en servicehund og at den må komme ind alle steder.
Tekst og fotos Jørn Kildall
Der er ikke mange som kender til servicehunde og Agnethe Olsen kan tydeligt se at det skaber en række udfordringer når folk møder Jonas og servicehunden Milo i bybilledet. Hendes søn Jonas Olsen er diagnosticeret med infantil autisme og ADHD. Det giver en masse af udfordringer i hverdagen, som en servicehund kan hjælpe med at overkomme.
Milo er en ung sort labrador som har været hos familien siden han var hvalp. Han blev uddannet som servicehund i sensommeren og Agnete fortæller om hvordan servicehunden er et hjælpemiddel:
- Det vi oplever, det som er problemet er, at når Jonas færdes ude sammen med Milo vil folk gerne tage kontakt til hunden. Vi har også oplevet at de bliver nægtet adgang til butikker. Man skal forstå at en servicehund er et hjælpemiddel. Folk kender allerede servicehunde som bliver brugt af blinde og svagtseende. Når man har en servicehund, så har man ret til at tage den med i butikker og andre lignende steder. Den er et hjælpemiddel ligesom en kørestol er det.
Servicehunde går med vest
Servicehunde er specialtrænede dyr som, hvis de gennemfører og består træningen, får de et certifikat som beviser at de er kvalificerede servicehunde. Når servicehunden er på arbejde, er den udstyret med en orange vest så man nemt kan genkende den og her står der også ”Servicehund. Jeg er på arbejde”.
- Det betyder at man skal lade hunden være når den er på arbejde. Man må heller ikke lade andre hunde tage kontakt til ham, for den skal have sit fokus 100% rettet mod sin bruger, i dette tilfælde Jonas som er afhængig af Milos fulde opmærksomhed.
For nogle brugere af servicehunde kan det være meget grænseoverskridende at andre tager kontakt til deres servicehund, men det afhænger helt af deres diagnose. I Jonas Olsens tilfælde gælder det, at han har det meget svært ved at andre til at kontakt med Milo.
Hørte om servicehunde for fem år siden
Jonas blev diagnosticeret med infantil autisme og ADHD da han var 7 år gammel. Agnete hørte om servicehunde for cirka 5 år siden og brugte masser af tid og energi på at for en tildelt til Jonas, som er fyldt atten år.
- Milo har været hos os siden foråret og vi kan tydeligt mærke den positive ændring han har haft for Jonas. Han kommer langt mere ud nu og han sidder ikke kun på sit værelse. Han går stort set ned og træner i Østbirk hallens fitnesscenter hver dag - alene ham og Milo. Han kommer langt mere ud end han har gjort det tidligere.
Jonas har altid holdt meget af dyr og der har altid været hunde i familien, dog ikke servicehund. Han har tidligere gået til hesteterapi hvor omgangen med hesten har en terapeutisk virkning og gav ham ro.
- Vi har altid haft hund i vores familie, men her er problemet at man ikke kan tage en almindelig hund med i forretninger, ud at handle eller med på hospitalet. For her må de ikke komme ind. Det har sine begrænsninger og derfor får Jonas heller ikke det fulde udbytte af en almindelig hund, men det gør han med en servicehund da den åbner døre som andre hunde ikke må gå ind ad.
Agnete Olsen hørte om servicehunde for fem år siden og kan se at servicehunden Milo hjælper hendes søn. (Foto Jørn Kildall)
Det virker på Jonas
Før Jonas fik servicehunden Milo var han meget indadvendt og svarede ikke på direkte spørgsmål og henvendelser fra andre. Men Agnete oplever at han i det korte stykke tid Milo har været i familien er begyndt at åbne sig mere og mere for fremmede.
- Vi var i Lægehuset Østbirk forleden dag og her havde Jonas Milo med til konsultationen. Her svarede han på lægens spørgsmål, hvilket er noget vi ikke har oplevet før. Vi oplever at Milo giver ham en ro og et mod på at komme ud i livet igen, som han ikke har haft tidligere.
Som noget nyt er Jonas ude at gå, op til fire gange om dagen, blandt andet når Milo skal luftes og det er noget som familien heller ikke har set før, så det er et stort fremskridt man har oplevet i den tid Milo har været i familien som servicehund.
- Milo er Jonas ”vagthund”. Det skal forstås på den måde at hunden har det fulde fokus på Jonas og hvis han kommer i en situation hvor han føler sig utryg eller presset, kan det blive meget ubekvemt for ham at være til stede og her er det at servicehund opfanger signalerne og hjælper sin bruger. Milo opfanger dette øjeblikkeligt og hjælper Jonas ved at sætte sig på hans fødder og lægge hovedet i hans skød og giver ham tyngde. Det er lidt det samme som en tung kugledyne, det har samme virkning.
Milo er servicehund og udstyret med orange vest, så han nemt kan genkendes når han er på job. (Foto Jørn Kildall)
Milo giver tryghed
Dette giver både varme og tyngde på Jonas, og er med til at gøre ham tryg i situationen og forhindre en ”nedsmeltning”. Derfor er det meget vigtigt at man ikke tager fokus fra hunden ved at begynde at tale med den eller tage kontakt. Den har en opgave og det er at have fuld fokus på sin bruger, i dette tilfælde Jonas.
- Det er egentlig meget enkelt når I møder Jonas og Milo ude i byen. Lad være med at lade jeres hunde komme hen til dem og lad være med at stikke hånden hen til Milo. Jeg ved godt at det er svært ikke at tage kontakt med en hund men når I møder Milo og han har sin orange vest på så er han på arbejde og det betyder at man ikke skal kontakte ham.
Når Jonas oplever at blive nægtet adgang til butikker eller fokus bliver taget fra Milo, bliver han slået et par felter tilbage og skal begynde forfra. Det gør ham ked af det, så derfor er det vigtigt hvis man møder et menneske med en servicehund at man respekterer afstanden til hund og bruger.
Sundhedsstyrelsens retningslinjer fortæller at man må have servicehunde med overalt hvor hunde normalt er forment adgang. Der har været nogle sager i ligestillingsrådet overfor dagligvarebutikker som havde nægtet servicehunde adgang og de fik en påtale, og de tillod herefter servicehunde fuld adgang til deres lokaler.
- En førerhund til en blind eller en svagtseende er også en servicehund. Jeg tror at alle som møder en førerhund automatisk ved hvad det betyder at det er et hjælpemiddel for brugeren. Jeg håber at der kan opstå samme forståelse for de øvrige servicehunde som hjælper hvor vores medborgere, slutter Agnete Olsen af.
