Sognepræst Søren N. F. Jensen, Hansted-Lundum sogne
Præsten i Hansted-Lundum sogne hedder Søren Jensen og han er en glad ung mand som er landet i sit drømmejob. Hans hjem ligger lige overfor Hansted kirke, der ligesom alle andre kirker kører med nedsat aktivitet, men det betyder ikke at sognepræsten slapper af – nej, tværtimod.
Søren Nordtorp Frost Jensen, i daglig tale Søren N. F. Jensen er født i 1990 på Silkeborg sygehus og voksede op i Gl. Ry. Da han var lille, flyttede Søren med sine forældre hjem til farfaren i Gl. Ry, hvor de byggede til huset og boede sammen som et lille familiekollektiv.
- Hvis man ombytter mine forbogstaver, så står man med N. F. S. … og hvis det godt nok til Grundtvig, så er det godt nok til mig.
Søren Jensen er præst i Hansted-Lundum pastorat og fra præsteboligen i Hansted har han en skøn udsigt til sin arbejdsplads.
Barn- og ungdommen i Gl. Ry
Søren gik på Gl. Ry skole – Mølleskolen, I Gl. Ry er der ikke mange arbejdsmuligheder for et ungt menneske, så mulighederne var: Kroen, gå med aviser eller arbejde i Brugsen. Søren arbejdede på Gl. Ry Kro som opvasker og tjener, en tid han husker på med stor glæde og med et smil fortæller han:
- Når jeg kom hjem fra arbejdet på kroen, skulle jeg aflægge beretning til mine forældre om hvad vi havde fået til aftensmad, jeg tro de var lidt misundelige. Jeg nåede at arbejde på kroen i 16 år og var ansat indtil den brændte i 2018.
Glad for tekster allerede som ung
I sin ungdom holdt han ligesom andre unge mennesker fester, og sammen vennerne lavede han musik i deres orkester. Her var Søren forsangeren for han har aldrig spillet på et instrument, men han elskede at skrive tekster allerede den gang:
- Jeg holder meget af at skrive og det fik jeg brugt til at lave sangtekster. Jeg holder stadig meget af skriveriet, hvilket er praktisk som præst.
Rendezvous på Gl. Ry Kro
Det var også på Gl. Ry Kro at Søren mødte Anna Nordtorp Frost som han blev gift med 22. august 2020, hun læser psykologi i Aarhus og skal snart skrive sit speciale og er færdig om et år.
Efter folkeskolen fortsatte han på Skanderborg gymnasium hvor han lynhurtigt blev formand for kulturforeningen og fredagsbaren.
- Den eneste kvalifikation jeg havde var, at jeg var den som kunne drikke en øl hurtigst. Det var sådan man blev udvalgt... selvom det ikke giver nogen mening, skraldgriner han.
De gode præster i Gl. Ry
På gymnasiet blev det klart for Søren at han ville læse teologi og kimen blev lagt af præsterne i Gl. Ry som han mødte i din ungdom.
- Jeg kan huske Aage Augustinus som konfirmerede mig og senere var det Henrik Lund, de gjorde begge et stort indtryk på mig. Jeg husker også Hans Christian Grosbøll-Poulsen som var der endnu tidligere. Jeg havde det indtryk at præster lavede alle mulige spændende ting og det syntes jeg var fedt. Tænkt at have et job hvor man snakker med alle mulige folk i samfundet!
I begyndelsen af teologistudiet handlede det ikke om at have et stort trosliv eller en spirende religiøsitet. Det var ”jobbeskrivelsen” og de oplevelser han havde haft som ung der virkede dragende på Søren Jensen.
- Det var mangfoldigheden i arbejdet og kontakten til foreningerne, som stadig tiltrækker mig. Kirken understøtter en ”samtale” på tværs i samfundet. Det er kanon at vi som kirke er et mødested og samlingspunkt i samfundet, fortæller han glad.
Jeg skal kunne stå inde for Biblen
Det var nu nødvendigt for Søren Jensen at finde ud af hvad Biblen egentlig handler om og i 2011 begyndte han på teologistudiet på Aarhus Universitet og han forklarer:
- Det var mit mål at hvis jeg skulle være præst, skulle jeg kunne stå inde for det jeg sagde. Det skulle ikke være sådan at når jeg læste i Biblen, at jeg kunne høre mig selv sige: det hører ingen steder hjemme! Ja, Biblen kan provokere, men ofte det kræver det du sætter dig ind i teksten og forstår hvilken kontekst den er skrevet i og hvad der er den underliggende mening med ordene.
Uddannelsen gav Søren Jensen en værktøjskasse som kunne åbne de mange lag i Biblen. Fra at tage teksterne som værende mere eller mindre pålydende, lærte hans underviser i eksegese (fortolkning af religiøse tekster) at se på hvem som havde skrevet teksten. At se den var skrevet i en anden tid og at ordene på oldgræsk eller hebræisk kan have en anden betydning, end de har på dansk.
Faren bliver alvorligt syg
- Her fandt jeg ud af, at Biblen kan meget mere end jeg troede og har været med til at styrke mit eget trosliv. Min frygt i starten var: hvad tror jeg egentlig selv på?
Da Søren Jensen efter seks år er færdig på studiet, blev hans far alvorlig syg og her oplevede Søren hvordan den lokale sognepræst Iben Johanne Thomsen i Gl. Ry hjalp familien gennem den svære tid og hun var god til at tage sig af Sørens mor, som blev enke alt for tidligt.
- Her kunne jeg mærke at kirken er til for de mennesker som har brug for den. Det kan være på mange tidspunkter i livet, men her var det da min far døde. Her gik kirken fra at være en social legeplads i mit hoved, til at være et sted hvor man kan blive rummet… hvor man kan have lov til at have følelserne udenpå tøjet, siger en tænksom Søren Jensen.
Søren hjælper dem som har mistet
Som sognepræst sidder Søren Jensen også i situationen som sjælesørger og skal hjælpe mennesker som gennemgår svære oplevelser:
- Hver gang er det en ny og intens oplevelse at skulle tale med mennesker som har mistet eller som er i sorg… der er ingen sager som er ens. Stille og roligt får man mere erfaring… som ny præst er man nervøs første gang og har brugt meget energi på at tænke om man er god nok, når man sidder i situationen. Set bakspejlet er der måske ting jeg ville have gjort anderledes – men sådan er det nok altid.
I dag bliver præsterne måske ikke brugt i den samme grad som sjælesørger for menigheden og Søren Jensen mener at psykologerne har overtaget dele af det, som præsterne blev brugt til tidligere og forklarer:
- Det er måske også godt, da psykologerne har noget terapeutisk teori med sig, som vi præster ikke har. Men vi er gode til at lytte og til at sparke bold op ad. Jeg har intet mod psykologer, jeg er selv gift med en.
Troen er privat
Søren Jensen oplever at det det er privat at have en tro og det er ikke noget man taler om… og det samme kan siges om døden… Søren har en tese som bygger på at vores samfund er meget sekulært:
- Vi har i samfundet fået lavet et brud tilbage i tresserne, hvor religion blev opfattet som det gamle og en ny optimistisk og fri verdensorden var ved at udfolde sig. Man kunne tale frit om bestemte ting, men man ville helst ikke være gammeldags. Det var her den personlige tro og kirken blev betragtet som gammeldags… og at man var en af ”dem”!
Det er 68’ernes skyld det hele!
Søren Jensen føler og oplever at kirken i kraft af, at den har gjort meget for at blive folkelig og tilgængelig, og at den prøver at nå ud på nye medier, gør, at folk finder ud af, at den ikke så så farlig alligevel.
- Der er lavet masser af forskning indenfor dette område af blandt andet Marie Vejrup på Religionsvidenskab på Aarhus Universitet og hendes dom er ret krads: Det er 68’ernes skyld det hele! Det er hendes pointe at der var et behov for at bryde med religionen og de lærte også deres børn at bryde med religionen. Den generation får nu børn og de er ikke så formet af deres bedsteforældres måde at tænke på. De tænker på kirken som et rum og et tilbud, på lige fod med mange andre. Hvis det giver mening for mig, så kan jeg også bruge det.
Søren Jensen mener at den nye generation får brug for rummet på et tidspunkt i deres liv og at mennesker har brug for ritualer – her er Folkekirken den største og mest erfarne udbyder af ritualer i Danmark.
En ny reformation?
I 2017 fejrede man 500-året for Martin Luther i den kristne verden. Luthers opgør og brud med den katolske kirke, skabte meget af det vi kender i kirken i dag.
- Jeg tror at alle tider har deres reformationer eller nybrud som jeg vil kalde det. Jeg fornemmer, her på stedet, at den folkelige stemning er ændret i forhold til kirken. I min barndom var kirken noget fjernt… men mange af de unge mennesker jeg møder i dag, ser kirken som noget meningsgivende i deres liv. Det er ikke fordi de bruger den søndag efter søndag, men fordi den er der som et symbol på fællesskab, tradition og kontinuitet som man har brug for hele tiden i et samfund som ændrer sig.
Kirken har oplevet kæmpe tilstrømning til juleaftensgudstjenesterne som er en meget vigtig tradition i et individualiseret samfund, hvilket de nye generationer også har fået øje på.
Ingen er fejlfri
- Grundlæggende er jeg optimistisk på kirkens vegne… også selvom der er problemer i samfundet rundt om os. Vi kan alle sammen lave fejl og dem som mener de er verdensmester i al ting… de er dømt til at blive skuffet. Hvis du anerkender du også kan lave fejl, så tror jeg det bliver nemmere at leve. Vi lever i en perfektions- og fejlfinderkultur… men vi må ikke glemme at vi er komplekse væsner. Det gode er at der er håb, for vi er opmærksomme på de her ting – og her kan kirken være med til at fortælle folk: du er god nok selvom du laver fejl.
Det sammensatte pastorat
Med byggeriet på Nørrestrand som hører ind under Hansted sogn, forventer Søren Jensen endnu flere sognebørn de kommende år. Derfor kan heller ikke vare længe inden man skal til at ansætte endnu en præst i sognet.
Søren Jensen holder meget af sit pastorat Lundum-Hansted, hvor de to sogne er hinandens modsætninger:
- Det som er fantastisk ved det her sted er, at der er det lille bysamfund i Lundum og så er der Hansted/Egebjerg som er en forstad til Horsens i rivende udvikling. Antallet af nye sognebørn nærmest eksploderer i disse år. Man siger at der flytter 1000 personer til Horsens kommune om året… i 2019 flyttede 650 af dem til Hansted sogn… det er helt vildt, slutter han af med sit gode og smittende humør.
