Trænger din hjerne til en kickstart?



SØVIND - Torsdag den 14. november kl. 19.00 er der foredrag på Søvind bibliotek. Marianne Kjær George byder på en glad, lærerig og overskudsbetonet chance for at få kickstartet din hjerne til at få mere ro, overskud, glæde og livskvalitet.

Af Horsens Biblioteker

Hun arbejder som hypnoterapeut, akupunktør, kostvejleder og coach i sin klinik Livsperlen, hvor hun dagligt hjælper mennesker til at få øget livskvalitet, både ved at lindre smerter og ubalancer rent fysisk, men også mentalt ved at hjælpe med bla. stress, angst og øget selvværd. Netop det at kunne hjælpe andre er drivkraften samt en dyb dedikation til faget.

Brug din hjerne som power tool

Denne aften vil hun udforske hvordan du navigerer i en hverdag, hvor jagten på livskvalitet kan overskygges af gøremål og hverdagens udfordringer. Med en tilgang til emnet, som gør det både levende og engagerende, krydret med en blanding af både dybdegående indsigt og humor. Sammen med tilhørerne dykker hun ned i, hvordan du bruger din hjerne som et power tool og begynder at bruge mere af hele dit potentiale, samtidig med at du vil føle dig mere i ro og balance.

Foredraget vil være berigende for enhver, der ønsker at forstå sindet og sig selv bedre. Publikum vil få redskaber til at styrke sine handleevner, og derved tage mere ejerskab over beslutninger som påvirker hverdagen og trivslen.

Du kan hente billetter á 25 kroner på bibliotekets hjemmeside.
 

Lignende artikler

Horsens bibliotek

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024