19. april 2020
- Det er den mærkeligste påske, jeg har haft i de 22 år, jeg har været præst, udtaler sognepræst i Østbirk-Yding og Voerladegård Peter Tast. Selvom påsken plejer at være en travl tid med mange gudstjenester, hvor man som præst godt kan blive lidt misundelig på de mange, der har fri, så er det også kirkens størst højtid, hvor vi forsamles om noget af det vigtigste i den kristne tro.