Årsmøde Ældre Sagen Horsens Nord



Coronatiden har bevirket, at mange arrangementer, der skulle have været afviklet, nu gennemføres. Dette gælder også Årsmøder i ÆldreSagen. 

Horsens Nord indkalder til Årsmøde d. 2. 9. 21 på Sandvad Kro.

Vores bestyrelse består af 5 personer, hvoraf en ønsker at udtræde, 1 suppleant og en specialist udpeget af bestyrelsen, derudover har vi en handy mand udpeget af bestyrelsen.

Bestyrelsen har møde ca. hver 5. uge. Arbejdet er bl.a. at varetage besøgs-og telefontjenesten, bistå ved vaccinationer, stå for ugentlige gåture, arrangere forskellige oplevelser både lokalt og ved udflugter.

Vi anvender Østjysk Avis, hjemmeside, og vores blad ”ÆldreSagen” Horsens Kommune til at informere om aktiviteter. Bladet er fremlagt bl.a. på bibliotekerne.

Vi vil gerne, at der i fremtiden også er en afdeling, der dækker lokalområdet ” Gl. Gedved Kommune: Søvind, Hovedgård, Gedved og Østbirk, fordi vi føler at vore interesser bliver bedst plejet lokalt.

Kom og vær med til at holde en af de små foreninger i yderkanten af Horsens i live. Uden lokal opbakning forsvinder en del af vor foreningskultur, der ikke kun skal holdes i live for et syns skyld, men fordi, at vi prioriterer det. Vi glæder os til at se jer, og modtage energi og ideer fra jer!
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024