En statsmand takker af

Når statsministeren udskriver valg, er det slut med en politisk karriere for en af landets mest rutinerede politikere. Manden i formandsstolen Henrik Dam Kristensen siger farvel og tak til magtens centrum, hvor han blev valgt ind for første gang tilbage i 1990, og selv om der har været mange højdepunkter i den tidligere landposts politiske liv, er det alligevel noget, der står klokkeklart som den største oplevelse.

Af Peter Troelsen (DJ)

”Den dag jeg for første gang gik op af Folketingets store trappe. Jeg var stolt og havde store ambitioner om at være en god repræsentant for mine vælgere i Grindsted. Om det lykkedes, er ikke op til mig at bedømme, men det er trods alt 32 år siden, jeg blev valgt første gang, og jeg sidder der jo endnu, men det synger på sidste vers, og det er jeg helt afklaret med. Det er mig eget valg”, fastslår Henrik Dam Kristensen, der fra 2005 har været valgt for Socialdemokratiet i Horsenskredsen.

I de 32 år, der er gået siden Henrik Dam Kristensens første arbejdsdag i Folketinget, er der sket ualmindeligt meget med danske politik. Måden at omgås pressen og vælgerne på er ændret, og det er ikke altid til det bedre. De sociale medier er Henrik Dam Kristensen ikke udelt begejstret for. De er ofte mere til skade end til gavn.

”Desværre er der mange politikere, der ofte er mere interesserede i deres sociale medier end i at lave godt politisk håndværk. De sidder med deres iPads i salen og sørger hele tiden for at opdatere, så deres følgere kan se, hvor godt de gør det. Jeg er helt klar over, at de er kommet for at blive, så håber jeg bare, at medlemmerne af landets lovgivende forsamling får et mere fornuftigt forhold til Facebook, Twitter og Instagram. Det skulle nødigt være sådan, at det at lave en ordentlig lovgivning kommer i anden række i forhold til de sociale medier”, mener Henrik Dam Kristensen, der nedlagde sin Facebook-profil, da han blev valgt som formand for Folketinget. En stilling, der ifølge almanakken er den næstmest vigtige i Danmark efter dronning Margrethe.

I den tid Henrik Dam Kristensen har siddet i Folketinget har Socialdemokratiet haft fem formænd. Det startede for Dam Kristensens vedkommende med Svend Auken som formand, inden han blev afløst af Poul Nyrup Rasmussen. Mogens Lykketoft var næste formand, og da han forlod formandsposten, var det Helle Thorning Schmidt, der overtog. Senest har det været Mette Frederiksen, der har siddet for bordenden, når der var møder hos Socialdemokraterne.

”Der har været stor udskiftning over de 32 år, og politikken, vi førte i 1990, er ikke den samme, som vi fører i dag, og heldigvis for det. Ellers ville vi jo være gået i stå som parti. Vi følger med tiden og forandrer os, som også verden forandrer sig. Der er helt andre krav til politikere i dag, end der var, da jeg startede på Tinge. Det er i den grad et fuldtidsjob at være folkevalgt på Christiansborg”, konkluderer Henrik Dam Kristensen, der ikke frygter den meget fritid, der venter ham, når han for sidste gang er gået ned af Folketingets store trappe og siger farvel til dansk politik.

Der er kommet meget mere fokus på, hvad der foregår på Christiansborg i takt med at de sociale medier og bl.a. TV 2 News har holdt sit indtog. Antallet af skriverkarle og mikrofonholdere på Christiansborgs gange er vokset enormt, og de skal hver dag have noget at skrive om. Det går ud over politikernes helbred.

”Da jeg startede, var det bedste man kunne opnå en forsidehistorie i et af de landsdækkende medier eller et indslag i TV-avisen. Når aviserne var gået i trykken ved syvtiden om aftenen, var der ro på Borgen. I dag er politikerne på hele tiden, og det går ud over deres helbred. Jeg har en rekord, jeg ikke er stol af. Jeg er den formand for Folketinget, der har sygemeldt flest kolleger med stress, fordi de aldrig har fri fra deres job. Det er en usund udvikling, og vi skal have fundet ud af, hvordan vi kan få stoppet den tendens, ellers går det ud over vores folkestyre”, fastslår Henrik Dam Kristensen med fast stemme.

Med tiden er der kommet flere og flere unge medlemmer af Folketinget, og der er kommet flere og flere akademikere på bænkene i Folketingssalen. Dygtige unge mennesker, der har levet et helt liv i politik. Dam Kristensen anerkender deres evner og flid, men kunne godt ønske det var lidt anderledes.

”Det ideelle ville jo være, at Folketinget var et bredt udsnit af befolkningen. Arbejdere, bønder, akademikere og folk udenfor arbejdsmarkedet, helt som Danmark nu engang er bygget op, men det bliver sværere og sværere at finde kandidater til at stille op til valgene. Der er kun et vist antal kandidater, og så må man jo selvsagt være glad for dem, der stiller op. Vi har mange dygtige unge medlemmer på tværs af partierne, men jeg kunne godt længes tilbage til dengang, Folketinget var et billede på den befolkning, der er i landet” siger Henrik Dam Kristensen, der ikke selv har en akademisk uddannelse, men bliv landskendt som landposten fra Vorbasse, da han første gang satte sig i en ministerbil.

Det er blevet til en mængde udvalgsposter og også en del forskellige ministerposter for Dam Kristensen i hans tid i magtens centrum. Han blev landets sidste landbrugs- og fiskeriminister og landets første fødevareminister, sidenhen blev det til en post som socialminister, så landede Henrik Dam Kristensen på øretævernes holdeplads som transportminister, og slutteligt blev Henrik Dam Kristensen sat til at styre det svære beskæftigelsesministerium. Det kræver sin mand at bestride så forskellige poster i regeringen.

”Vi har jo et godt bagland i de dygtige embedsmænd til at bakke os op, og uden dem ville alle ministre, uanset partifarve, være ilde stedt. Som minister kommer du med en generel viden om danske politik og en stor bunke holdninger og meninger. Det er ikke så dramatisk at komme til et nyt ministerium, vi ved jo at baglandet er i orden. Systemet med ikke politiske embedsmænd er det helt rigtige. Vi kan uden problemer stole på de ting, vi bliver fortalt af vores embedsværk” fortæller Henrik Dam Kristensen, der ikke er til sinds at udpege sit yndlingsministerium.

Ud over de mange hverv i forskellige regeringer har Henrik Dam Kristensen også bestridt det ærefulde hverv som præsident for Nordisk Råd, og det nordiske samarbejde ligger Folketingets formand meget på sinde.

”Det nordiske samarbejde har et stort og uforløst potentiale. Vi har en fælles kultur i de nordiske lande og har meget til fælles, selv om vi selvsagt er suveræne nationer. Heldigvis ser det ud til at det nordiske samarbejde kommer mere og mere i fokus, efter Sverige og Finland har søgt om optagelse i Nato, og det vil i min optik styrke alle landene i Norden”, forklarer Dam Kristensen, der gennem årene i Folketinget har bibeholdt sin bopæl i Grindsted.

Hvis man kun har sit kendskab til Folketinget fra medierne, kunne man forledes til at tro, at medlemmerne fra de to fløje i dansk politik ikke kunne fordrage hinanden, men det er meget langt fra sandheden. Selv om tonen kan være hård og, er det kun på ydersiden, det ser sådan ud.

”Jeg anerkender, at tonen kan være hård, når der debatteres og somme tider også for hård, men Folketinget er langt bedre end sit rygte. 80 procent af den vigtige lovgivning bliver vedtaget med mindst 80 % af medlemmernes opbakning, men pressen har det med at koncentrere sig om de 20 %, der ikke er enighed om. De skal have solgt aviser, eller have click på nettet og derfor er der ikke meget fremtid i at fokusere på enigheden. Heldigvis er der en god tone medlemmerne imellem, når journalisterne er væk sammen med deres kamerafolk, og det skal der meget gerne blive ved med at være”, forklarer Dam Kristensen med fast stemme.

Når politikerne er på talerstolen i Folketingssalen, er der et vist tidsrum, de har lov til at tale, alt efter hvad der foregår i salen. For at hjælpe politikerne er der tre lamper ved talerstolen. En rød, der fortæller at der er taletid, en gul der gør opmærksom på, at det er ved at være slut, og en rød når taletiden er udløbet.

”Det er dog ikke altid politikerne lige ser på lamperne. De kan jo som alle andre blive ivrige og glemme tiden. Når den røde lampe har lyst i kort tid, begynder den at blinke, og det får de fleste til at stoppe. Hvis ikke det hjælper, så rømmer formanden sig, og det plejer at få langt de fleste bragt til tavshed, men der er altså politikerne, der ikke er til at stoppe. Så rejser formanden sig op og knapper sin jakke, og det får selv den mest talelystne politiker til at stoppe”, griner Henrik Dam Kristensen, der ikke har tal på hvor ofte knapningen af jakker er nødvendig.

Når Henrik Dam Kristensen for første gang siden 1990 ikke længere skal være midt i magtens centrum, kommer der meget fritid, men der er allerede planer for, hvad den skal bruges til. Der skal gøres lidt mere ved cyklingen, og så skal familien have mere opmærksomhed i dagligdagen.

”Jeg elsker at cykle, at få hovedet tømt i naturen. Det er blevet forsømt lidt i den senere tid, men jeg skal træne mig selv op til at kunne klare de 125 km, der er rundt om Ringkøbing Fjord. Det har jeg uden problemer kunne før. Langt vigtigere end cyklingen er familien, og min datter er lige flyttet til Grindsted med sin dater, så jeg er ret overbevist om, at jeg får kørt nogle kilometer med barnevognen. Det bliver vemodigt at sige farvel til Christiansborg efter så lang tid, men jeg ser frem til at få mere tid til mig selv og til familien”, er Henriks Dam Kristensen afskedssalut fra dansk politik.