I Brædstrup bor kunstneren Kaj Aage Helming som har levet et meget interessant liv og som har prøvet lidt af hvert gennem mange år. Kaj bliver aldrig for gammel til at lære og opleve nyt, selvom der står 1943 på dåbsattesten.
Af Jørn Kildall
Kaj Aage Helming blev født i 1943, i Åbenrå og allerede inden Kaj skulle begynde i skole flyttede han sammen med sin mor til Århus, Vejlby Fed som den gang næsten lå ude på landet med marker og dyr som naboer.
- Jeg gik på Vejlby skole, som ikke længere eksisterer. Her var en lærer som opdagede mig, og mente at jeg nok skulle blive til noget… det var ikke altid hvad man fortalte børn dengang, konstaterer Kan Helming.
Kajs morbror var sømand og han lagde til kaj i Århus Havn med mellemrum – her var noget som trak i en nysgerrig dreng og Kaj husker det tydeligt:
- Jeg så hvordan skibene lagde til og de var fyldt med rigdomme… og drømme. Da jeg var færdig med skolen, kom jeg på sømandsskole. Det var bare et problem… det kostede 400 kroner og dem havde min mor ikke. Men hun kunne låne dem hos Sognerådsformanden og jeg betalte selv hele beløbet tilbage bagefter, da jeg selv begyndte at tjene penge.
Kaj sejlede rundt på Verdenshavene og han nåede også at finde en kone og de fik et par børn sammen. Det blev også til en skibsførereksamen, men Kaj var ikke imponeret over sømandsuddannelsen og beklagede sig også over den, hvilket nåede vidt omkring i medierne dengang for Kaj kunne ikke holde mund og indrykkede gerne indlæg med sine holdninger i de lokale Århusianske aviser.
Vi lærte at klare os selv
- Jeg mente ikke uddannelsen kunne bruges til ret meget. Men som jeg er blevet ældre, kan jeg se, at den gav os noget meget vigtigt! Vi lærte at stole på os selv og at der ikke var andre til at lave arbejdet for os. Jeg var kaptajn på en coaster og i Middelhavet stoppede vores hovedmotor. Sammen med min maskinmester brugte vi et døgn på at få motoren til at køre igen – og det lykkes til sidst og der var ikke andre som kunne hjælpe os… vi måtte klare os selv!
Da Kaj begyndte som sømand var alle varer man sejlede med i løs vægt – det tog tid at læsse og losse skibene. Senere kom de på paller, så man kunne køre med gaffeltrucks inde på skibene.
- Jeg var med til at sejle den første container over Stillehavet i 1963. Det var en 8 gange 8 fods container som var svejset fast til dækket. Det var noget andet end de store kasser med cigaretter, kakaobønner i sække som hidtil havde sejlet med… jeg husker at der var alle mulige dufte i lasten – men den forsvandt da varerne kom i containerne, fortæller Kaj.
Drama i Nordsøen
Kaj arbejdede på et tidspunkt i sin karriere i Svitzer Søredningstjenesten og han sejlede vagtskib ved olieboreplatformene i Nordsøen.
- Vores første skibe var ombyggede trawlere og den urolige sø, fik det ofte til at føles som en tur i vaskemaskinen. Vi skulle kunne sætte mandoverbord-båden ud i alt slags vejr og vi skulle have overlevelsesdragt på, når vi stod ud… jeg var også redningssvømmer.
På en af turene var Kaj hoppet i vandet og skibet som holdt øje med ham mistede ham af syne, da der var høj bølgegang i Nordsøen.
- Jeg lå i vandet og kunne se at skibet drev længere og længere væk… hvad gør jeg nu? Jeg kunne se boreriggen længere borte og begyndte at svømme hen mod den. Men der er strøm ude i Nordsøen, så turen tog længere end beregnet.
Skibsføreren på vagtskibet slog alarm til boreriggen, for de kunne ikke se Kaj i vandet længere.
- Når man sejler i oprørt hav, så er det svært at se mennesker i vandet, men heldigvis har man et godt overblik fra boreriggen højt over havoverfladen. Så de fik dirigeret skibet hen til mig. Jeg var lidt skuffet, for der var kun en times svømmetur til boreriggen og jeg ville da gerne være kravlet ombord som en uventet gæst, griner han.
En sømand går i land
I 1970 på en tur til Østen, beslutter Kaj sig for at gå i land. Hans kaptajn på skibet bad ham om at tænke sig om inden den store beslutning, men Kaj havde hjemve.
- Jeg ville hjem, hjem til min kone, men kaptajnen sagde: Hvis du går i land nu – vil du altid flakke rundt. Ja, bare se! Han fik jo ret!
Kaj gik i land og fik et par børn, og han husker fødslen af det første barn som en helt fantastisk oplevelse.
- Vi havde været to sammen et stykke tid. Jeg var med inde på fødestuen… min kone udstødte et skrig! Og nu var vi tre! Det var en overvældende fysisk oplevelse for mig, fortæller han tydeligt rørt.
Mælkemand i Gammel Vejlby
Efter Kaj gik i land, købte han og konen Mejeriudsalget i Gammel Vejlby, og de var klar til et nyt kapitel i deres liv.
- Jeg var nu mælkemand og konen stod bag disken i mejeriudsalget. Vores morgener begyndte altid tidligt, for jeg skulle ind og hente mælk fra morgenstunden. Den første morgen gik ikke så godt. Jeg havde lånt en varebil og kravlede ind i bilen efter mælk… og døren smækkede i… og jeg var låst inde! Der gik halvanden time inden nogen hørte at jeg bankede efter hjælp. Heldigvis tog kunderne det fint, selvom mælken var noget forsinket denne dag, griner Kaj med et glimt i øjet.
Kaj og konen havde medvind i deres nye erhverv og de fordoblede omsætningen på få måneder. På samme tid blev mælkemonopolet ophævet og dagligvarebutikkerne måtte sælge mælk til kunderne. Det betød at Kaj og konen måtte opgive deres forretning, allerede inden de var kommet rigtig i gang.
Søen kalder igen på Kaj
Efter nogle år på land genoptog Kaj sit gamle erhverv og begyndte at arbejde som sømand og kaptajn igen.
- Jeg prøvede lidt af hvert og var hos Århus Sten & Grus, Svitzer og senere Molslinjen.
I 1974 var Danmark ramt af strejker og styrmænd og kaptajner på Molslinjen blokerede skibene, og de endte med at blive fyret alle sammen. Selskabet bag mente at Kaj var hovedmanden, da han havde skrevet en del læserbreve og kronikker i aviserne.
- Vi blev lige pludselig landskendte og var med i Lørdagskanalen på DR. Det var en farverig tid og jeg var også til møde med ”Sømandsbossen” Preben Møller Hansen. Han kunne ikke støtte vores konflikt da der var tale om en ulovlig konflikt.
Molslinjen lagde mærke til eksamensopgave
Kaj tog en merkonomeksamen, og han lavede en opgave som var en komplet analyse af lastbiltrafikken i hele Jylland. En af konklusionerne var, at der var plads til en skibsrute mellem Aarhus og Sjælland Odde.
- Jeg var fyret fra Molslinjen, men havde aktier i selskabet og kunne derfor møde op til generalforsamlingerne. Her fortalte jeg om muligheden for en skibsrute fra Aarhus og jeg blev efterfølgende indkaldt til samtale med direktøren, for at fortælle mere om min analyse. Han synes det var interessant og der skete ikke mere på det møde. Fem år senere åbnede Molslinjen ny rute mellem Aarhus og Odden!
Kaj fik arbejde hos Svitzer og blev hurtigt udnævnt til kaptajn og påtog sig også jobbet som tillidsmand for styrmændene.
- Jeg har stukket næsen alt for langt frem – alt for mange gange. Dengang, når vi sejlede, så sad vi i 12 timer, i et lille styrehus og toilettet var en potte! Det mente styrmændene var godt nok… vi mente vi skulle have et ekstra tillæg for det. Ved forhandlingerne med arbejdsgiverne blev forslaget afvist og få måneder efter blev jeg fyret som kaptajn på grund af indskrænkninger. Jeg var færdig med styrmandsforeningen og min sidste sejlads var på Hou-Samsø ruten.
