KLUMME - Digitaliseringen har ændret vores måde at leve og kommunikere på, men den har også skabt en kløft mellem generationerne og efterladt mange udenfor. Hvordan navigerer vi i en verden, hvor teknologien både forbinder og ekskluderer os?
Af Jørn Kildall
For blot to årtier siden var vores dagligdag præget af direkte, personlige interaktioner. Kommunikation foregik gennem ansigt-til-ansigt samtaler, fastnettelefoner og håndskrevne breve. Sociale arrangementer blev planlagt uden digitale kalendere, og nyheder blev læst i trykte aviser. Denne æra, før smartphones og sociale medier som Facebook, var karakteriseret ved en anden form for nærvær og samhørighed.
I dag er virkeligheden radikalt forandret. Teknologien har skabt nye muligheder, men også udfordringer. Nogle grupper har tilpasset sig det digitale samfund, mens andre er blevet hægtet af og står tilbage uden mulighed for at deltage. Hvem er vindere og tabere i denne udvikling? Og hvad er konsekvenserne sociologisk, mellemmenneskeligt og mellem generationerne?
Sociologiske og mellemmenneskelige forandringer
Smartphones og sociale medier har fundamentalt ændret vores sociale landskab. På den ene side har de givet os adgang til globale fællesskaber, skabt nye måder at forbinde os på og udvidet vores sociale netværk. Ifølge Sundhedsstyrelsen har digitale medier især hjulpet unge med at dele oplevelser og føre samtaler om både små og store emner. Disse platforme kan styrke relationer og give adgang til fællesskaber, som ellers ville være utilgængelige.
Men der er også skyggesider. Mange unge oplever stress og ensomhed, fordi sociale medier synliggør, hvilke aktiviteter de ikke er en del af. Algoritmer skaber informationsbobler, hvor kun indhold, der bekræfter eksisterende holdninger, præsenteres. Det kan føre til en forvrænget opfattelse af virkeligheden og en begrænsning af udsyn og nuancer.
Samtidig har teknologien ændret måden, vi interagerer på. Den umiddelbare nærhed og spontanitet, som tidligere kendetegnede vores sociale liv, er blevet erstattet af skærmbaseret kommunikation. Middagsselskaber, hvor telefonerne konstant tjekkes, og børn, der hellere vil spille spil end lege udenfor, er blevet hverdag. Dette har skabt spørgsmål om, hvorvidt vi er gået for langt.
Ældre og digital eksklusion
Mens de unge kæmper med informationsbobler, står mange ældre over for en helt anden udfordring: digital eksklusion. Selvom danske ældre er blandt de mest digitale i EU, er en betydelig andel stadig ekskluderet fra det digitale samfund. Ifølge Ældre Sagen er 20% af de 65-89-årige fritaget fra Digital Post, hvilket svarer til ca. 248.000 personer. Derudover har omkring 149.000 personer over 65 år ikke MitID.
For denne gruppe betyder det, at de går glip af vigtige informationer og invitationer til sociale arrangementer, som hovedsageligt annonceres online. En undersøgelse fra YouGov viser, at mange ældre frygter at blive ekskluderet fra samfundet på grund af deres manglende teknologiske viden eller adgang. De står bogstaveligt talt tilbage på perronen, mens det digitale tog suser forbi.
Unge i digitale bobler
For yngre generationer har den øgede brug af digitale medier skabt en anden type problem. Mange lever i digitale bobler, hvor algoritmer på sociale medier præsenterer dem for indhold, der bekræfter deres egne holdninger og interesser. Dette kan begrænse deres evne til at forstå forskellige perspektiver og føre til en forvrænget opfattelse af verden.
Som en rapport fra VIVE bemærker, er unges onlinefællesskaber ofte baseret på relationer, der er etableret offline. Det betyder, at deres digitale interaktioner ofte forstærker eksisterende sociale cirkler, snarere end at udvide deres udsyn.
Generationernes kløft
Den digitale revolution har skabt en markant kløft mellem generationerne. For ældre, der ikke er vokset op med teknologien, kan digitaliseringen virke fremmedgørende og uoverkommelig. Samtidig er de unge så integrerede i det digitale univers, at de ofte har svært ved at forstå livet uden konstant forbindelse. Denne kløft fører til misforståelser og manglende fælles referencerammer mellem generationerne.
Ældre føler sig ekskluderede fra fællesskaber og information, mens de unge måske undervurderer de konsekvenser, deres digitale afhængighed har for deres trivsel og relationer.
Har vi gået for langt?
Den udbredte brug af smartphones og sociale medier har rejst spørgsmål om, hvorvidt vi har mistet noget væsentligt i vores mellemmenneskelige relationer. Teknologien har gjort meget godt, men nogle forskere advarer om, at vi risikerer at miste balancen mellem det digitale og det fysiske nærvær.
Tegn på modstrømninger begynder dog at dukke op. Initiativer som "digital detox" og en voksende interesse for offline aktiviteter vidner om en længsel efter mere autentiske, personlige oplevelser. Desuden ser vi en stigende indsats for at uddanne ældre i digitale færdigheder og gøre unge mere bevidste om de algoritmiske mekanismer, der styrer deres online oplevelser.
Mod en mere inkluderende fremtid
Overgangen fra en analog til en digital verden har bragt både gevinster og udfordringer. Mens vi har fået adgang til nye måder at forbinde os på og uanede mængder information, har vi også mistet noget af den umiddelbare nærhed og samhørighed.
For at sikre, at ingen efterlades på perronen, er det afgørende at fremme digital inklusion og støtte til ældre, så de kan deltage aktivt i samfundet. Samtidig er det vigtigt at uddanne unge i kritisk tænkning og gøre dem mere bevidste om deres digitale adfærd. På den måde kan vi navigere i en kompleks virkelighed og skabe en balance, der fremmer både teknologisk fremskridt og menneskelig trivsel.
