Illustration af Line inspireret af en tegning i Vestbirk Vandkraftværks gæstebog lavet af omtalte Hakon Mielche.
… at fuglene er færdige med at få unger langs med Gudenåen. Den 16. juni åbner årets kanosejlads på Gudenåen fra Tørring til Kloster Mølle.
Klumme af Line Iversen
Danmarks svar på Amazonas og åen er smal, snoet og… Naturen varierer fra Danmarks største vådområde til dyb skov - fra åbne vidder til en jungleagtig fornemmelse, hvor du er omgivet af træer og fuglefløjt. Sådan skriver turist- organisationen Kystlandet. Danmarks længste vandløb, Gudenåen er som skabt til kanosejlads. Skriver de videre.
Endnu en klumme fra Line Iversen børnebogsforfatter og tegner fra Gedved. Her en hyldest til den lokale natur.
Der er masser af energi i Gudenåen
Ja som Gudenåen er i dag, kan vi sejle kano helt fra Tørring i syd til Randers i nord. Nej åen ikke skabt til det, for sådan har det ikke altid været. Kanoer behøver nogenlunde vandret vand for at sejle, og kanoer er virkelig dårlige i vandfald. Gudenåen har et fald på 72 meter fra sit udspring i Tinnet til den løber ud i havet ved Randers, og det giver faktisk nogle store fald nogle steder. Det problem blev løst i 1920-erne, da der blev bygget vandkraftværker og lavet kanaler, som gjorde det muligt at padle kano i hele Gudenåen. Dengang for 100 år siden var der uro i verden og brug for dansk energi. Præcis som i dag. Løsningen blev bl.a. at der blev opført vandkraftværker, endda med skovl og trillebør. Og de blev bygget solidt, så to af de største vandkraftværker i Gudenåen kører stadig for fuld skrue i dag. Det ene er Vestbirk Vandkraftværk, hvor kanofarerne får mulighed for at strække benene og får jord under fødderne, mens de triller kanoerne fra kanalen ned ad bakken tilbage til åen. Og måske er der kanofolk, som holder en pause her for at nærstudere den nabovenlige strømproduktion på Vestbirk Vandkraftværk. Der fuld power på med grøn strøm, især om vinteren med masser af regn.
Danmarks Amazonflod
Tilbage til kanoerne. Før kraftværkerne kom til, så var der ingen, som havde sejlet gennem hele Gudenåen. For det første så var der ”drabelige” vandfald. Og for det andet så havde de fleste mennesker ikke ret meget fritid og heller ikke ret mange penge. Så der gik nogle år, før der kom gang i kanofarten. Den tids svar på Troels Kløvedal og familien Erichsen, en kendt dansk forfatter og globetrotter på Amazonfloden, tog turen med sin ægtefælle og lavede en malerisk beskrivelse i datidens aviser, som vakte folks nysgerrighed. Hør bare Hakon Mielche fortæller: ”Jeg selv sad agterude med Tænderne fast sammenbidte om et stykke engelsk Lakrids af Skipperskraatykkelse, uden at se mig tilbage, for Navigationen lagde fuldt ud Beslag paa alle de Aandsevner, jeg kunne kalde sammen fra alle Verdenshjørner”, skrev han i Jyllands Posten i år 1930erne. Og 30 år senere i 1969 gentog han turen med sit barnebarn, og TV lavede optagelser undervejs.
Og siden Hakon Mielches første omtale af turen i kano på Gudenåen, er der hver sommer mange, som har nydt kanoture i Danmarks svar på Amazonas omgivet af åbne vidder og strækninger med jungleagtige træer og fuglefløjt. Det er ganske vist.
