Peter fejrer også Havens Dag



Søndag 13. september fejrede man Havens Dag og hos Peter’s Planteskole i Sattrup deltog man også.

Selvom Havens Dag officielt er søndag 13. september, åbnede Peter Kühne allerede for festen lørdag morgen og mange haveglade mennesker strømmede til planteskolen i Sattrup.

Sommeren er gået på hæld og almanakken fortæller at vi er i efteråret – det kan man også se på planter og anden vegetation. Det er ikke så farvestrålende mere og hvorfor så holde Havens Dag nu? Det spørgsmål kunne Peter Kühne besvare:

- Det virker måske underligt at vi holder havens dag, når efteråret er på vej. Men lige nu er det perfekte tidspunkt til at plante ud i vores haver. Jorden er stadig varm og ikke for tør og risikoen for nattefrost er minimal. Når man planter ud nu, får væksterne hurtigt fat og står godt rustet til den kolde tid.

Peters holder sin planteskole åbent et stykke tid endnu inden vinterlukning, og der er masser af planter, træer og buske at se på og måske købe med hjem. Kunderne som var på besøg, havde masser af gode spørgsmål og mange havde planter med hjem og var klar til at gøre deres haver efterårsklar.

Kildall

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024