KLUMME - De kan være ret så irriterende – de der folk, der bare har regnet det hele ud. Du kender dem sikkert!? Det er de der folk, der meget skråsikkert forsøger at overbevise dig om at netop deres sandhed er den sandeste af alle sandheder. Jeg kender i hvert fald typen. Han bor nemlig også i mig…
Klumme af Søren Jensen
Jeg elsker at lave mad. Og sagt i al ydmyghed (…suk…), så er jeg også ret god til det. Jeg har nogle smarte principper. F.eks.: har man et øjeblik imellem presserende gøremål, så skal man udnytte tiden ved at rydde lidt op eller putte i opvaskeren; Det er godt at være et skridt foran! Så sker det jo så nogle gange, at det ikke er mig, der står for madlavningen derhjemme. Og så er det, at det bliver svært, for så kunne jeg jo godt lige blande mig lidt alligevel og foreslå – bare sådan helt stilfærdigt og næsten ikke bedrevidende – om det ikke kunne være lidt smartere, hvis man liiiiige…
Jeg er overbevist om, at jeg er temmelig irriterende
Jeg kan jo se de på min elskede hustrus ansigtsudtryk: jeg er temmelig irriterende i netop dette øjeblik. Og jeg øver mig I at lade være, men det er altså lidt svært. For jeg er jo nok lidt bedre end andre gode kokke…
Riberhus-komplekset
Jeg lider, som rigtig mange andre, af det vi kunne kalde Riberhus-komplekset. Husker du reklamen? Det er et af de bedste sloganer: ”lidt bedre end andre gode oste.” Det er genialt! Samtidig med at man får fremhævet de andre gode oste, får man understreget, at man selv er lidt bedre. Sådan har jeg det også på mange måder: Jeg er ”lidt bedre, end de andre gode” – og det er da temmelig pinligt at indrømme! Det er jo bare selvhævdelse pakket ind i plastik og solgt som hæderlighed i en køledisk. Men hallo! Vi skal jo heller ikke stå under for Janteloven! Eller hvad?
Janteloven revitaliseret
For nyligt talte jeg med en, som lige er kommet til landet og er i færd med at lære den danske kultur at kende. Hun syntes – til min store overraskelse – at Janteloven var ret så inspirerende. Hun kom nemlig fra en kultur, hvor hun oplevede, at man konstant fremhævede sig selv, og så var det jo godt, syntes hun, at lægge sig disse tanker om at gøre plads til andre på sinde. Det var det hun forstod på Janteloven: det handler ikke om selvfordømmelse, men om at give plads til at andre end en selv kan få lov at indtage rampelyset. Måske er det ikke helt ved siden af at revitalisere Janteloven?
En særlig dansk ting?
Det med Janteloven fik mig til at tænke, om det med riberhuskomplekset er en særlig dansk ting? Det der med at hævde sig selv på en stilfærdig og underdanig måde? Kunne det mon være, at udefrakommende føler netop det, når de besøger Danmark? Altså at vores selvforståelse som land er, at vi er lidt bedre end de andre gode? I hvert fald hører man jo, at Danmark er et svært land at være ny i; at ”danskerne” godt kan være lidt reserverede. Måske er det fordi, at vi har regnet det hele ud? Og når man har det, så behøver man faktisk ikke lære noget nyt. Nej, så er det bedre at pakke rugbrød i kufferten, når man tager på sommerferie (som jeg ynder at gøre!), for der er ligesom ikke substans nok i det der sydlandske brød. ”Har de da ikke forstået hvor godt for sundheden det er med kerner i kosten!” (kommer det fra manden, der har et BMI over 30)
Splinten, bjælken og søgen efter sandheden
”Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje,” sagde Jesus. Ja ja… Det må jeg jo så tage til efterretning, næste gang jeg gerne vil afgøre rækkefølgen i lagene i en lasagne. Måske kan jeg lære at sige: ”lige så god, som andre gode mennesker”. Måske kan jeg/vi lærer noget af ham den ret så fornuftige tjekke, Václav Havel, der sagde: ”følg de mennesker, der søger sandheden, flygt fra dem, der har fundet den!”
