Forfatter Camilla Rasmussen er en ny dansk forfatter. ’Dødens gåde’ er hendes debutroman og udgivet af forlaget mellemgaard. Til dagligt bor hun i Østjylland med sin mand og datter.
BOGANMELDELSE - Inden du læser videre, skal du have en advarsel, for dette er på ingen måde en bog for sarte sjæle. Romanen ‘Dødens gåde’ er nemlig en yderst beskrivende spændingsroman. Den handler om fangenskab, tortur, brudt tillid og kampen for at komme ud på den anden side.
Af Emilie Kildall – BookwormKildall
På niende år bor 27-årige Mika i hus på en rolig villavej sammen med sin kæreste Casper. Han er ikke altid god ved hende, men indimellem dukker den kærlige Casper op til overfladen. Desværre finder Mika en dag ud af, hvor ondskabsfuld og udspekuleret Caper egentlig er. Mika bliver fanget i hans dertil indrettede torturkælder af hele tre personer, som hun troede hun kunne stole på.
Et skrækindjagende og helt utænkeligt fangenskab slutter heldigvis, da Mika undslipper selve døden og bliver reddet ud af sin svigerinde. Efterfølgende skal Mika leve med konsekvenserne af det, der skete. Hvordan i alverden gør man det, er hun den eneste de tre personer hun stolede på, har haft fat i og er det overhovedet slut bare fordi hun ikke er fanget længere?
Læste jeg rigtigt?
Allerede på de første sider begynder romanen vanvittigt, og som læser sidder man og spærrer øjnene op, for læste man virkelig det der? Men jo, den er god nok. Rasmussen sætter stemningen og voldsomheden fra begyndelsen, og hun har udtænkt en spændingsroman, som indeholder karakterer fuldstændig uden skrupler. Man skal bare være opmærksom på, om det bliver for meget for ens læsesmag.
Konceptet fungerer, men…
‘Dødens gåde’ er en utrolig voldsom og meget grafisk roman. Selve konceptet i historien er godt og vildt fundet på af Rasmussen. Handlingen bliver fortalt fra forskellige synspunkter i hvert kapitel, hvilket giver nuancer til handlingen. Desværre er historien for voldsom og beskrivende for min smag. Derudover bliver en stor del af handlingen gentaget grundet historiens retssag med spørgsmål til de anklagede og vidners udsagn. Dette kan måske fungere på tv, men på skrift bliver det en smule kedeligt.
Ensformigt sprog
Man skal virkelig være lavet af stærkt stof for at kunne rumme romanen, hvilket er flot konstrueret af forfatteren. Dog bliver sproget for ensformigt og flere ord mister derfor deres pondus. Ordet ‘voldtager’ bliver brugt ofte på få sider, og så meget, at jeg desværre bliver mere irriteret over sproget end forarget over historien. Frasen ‘jeg elsker det’ bliver også benyttet mellem fire og fem gange på to sider. Jeg mangler noget mere sproglig variation for at blive solgt.
Stjernerne er ikke alt
En god bog skal gerne sætte sine spor i læseren, når den er slut. Det har denne uden tvivl gjort ved mig. Desværre bliver den for vild, voldsom og en bog jeg havde svært ved at komme igennem. Den er ikke for sarte sjæle, men har nogle gode twists, som jeg ikke havde set komme. Derfor er min vurdering af bogen 3 ud af 6 stjerner. Det er en flot debut, men på trods af det, faldt den ikke i min personlige smag. Men derfor kan den sagtens falde i din smag, da stjernerne jo ikke er altafgørende.
