‘Sådan cirka for evigt’ er Siff Cecilie Mossins (f. 1986) debutroman og udgivet af forlaget Grafit i 2024. Hun er uddannet Cand.mag i Filosofi fra Københavns Universitet.
Vi er stødt på det før og det er ikke et nyt fænomen inden for litteraturen, nemlig slægtsromaner. Det er historier om familier i flere generationer og hvad livet har at byde dem. Jeg tror dog ikke, at vi har oplevet dem på denne flotte og barske måde før.
Af Emilie Kildall – Instagram: BookwormKildall
I romanen ‘Sådan cirka for evigt’ følger vi tre individer; Åsa, Selma og ‘jeg’ og historien spænder over en lang årrække. Åsas barnebarn Selma har forladt den ø, hvor Åsa har opfostret hende. Nu er Selma tilbage, da hendes ungdomskæreste skal begraves. Undervejs i romanen får vi baggrunds- og livshistorier om Åsas unge liv, hendes mand, hans bedste ven, Selmas barn- og ungdom og hvordan hun er blevet til den person hun er i dag. Tidsperioden foregår i ‘dengang’, ‘før’ og ‘nu’, hvilket giver romanen en flydende historie, da man ikke skal tage stilling til konkrete årstal.
Der sker meget
For ja, det gør der. Og romanen kan godt være svær at komme rigtig i gang med, men hold fast, for den er det værd! Der er mange karakterer og familierelationer at holde styr på, og i starten kan det godt virke en smule forvirrende. Der gik et stykke tid, før jeg rent faktisk fandt ud af, hvem der er hvem, og hvad handlingen reelt set gik ud på.
Som læser når man lige akkurat at have vænnet sig til hvis historie, der nu bliver fortalt, før man må omstille sig på en ny bid af dem samlede slægtshistorie. Man skal holde tungen lige i munden, men det er så malerisk fortalt, at man stille og roligt bliver lullet ind i Mossins sprog.
Poetisk sprogbrug
Romanen er skrevet utrolig poetisk og med et sprogbrug jeg, som læser, ikke er vant til. Den ‘almindelighed’ Mossin bruger i sit sprog til at vise, forklare og beskrive de dystre og mørke historier er sublimt. Jeg siger ikke, at Mossin skriver almindeligt, for det gør hun bestemt ikke! Men hun skriver så flot, at man som læser bliver helt paf over de skæbner og historier romanens karakterer bliver udsat for; et dødt barn født i kulden, manden der KRÆVER seksuelt samleje og mandens mulige elsker i vennen sker ’bare’.
Naturen som karakter
Naturen på øen er en stor en del af fortællingen og forfatteren gør en dyd ud af at beskrive den så lyrisk og detaljeret som muligt. Man kan nærmest se alle klipperne og havet for sig under læsningen. Selve naturen fungerer næsten som en selvstændig karakter, da denne fylder utrolig meget i både fortællingen og i persongalleriets bevidsthed; på både godt og ondt. Naturen er som den er, kan ikke elske dig og ikke gøre som du gerne vil; den er smuk og barsk.
5 ud af 6 stjerner
Til slut i bogen bliver der bundet knude på historien og ‘jeg’ bliver identificeret. Det er som om, det går op i en højere enhed; kvindernes liv samt historien i sig selv. Det poetiske og maleriske sprogbrug passer utrolig godt til historien, som har sat så mange dybe spor i de kvindelige hovedpersoner.
Jeg er ret begejstret for Mossins debutroman og jeg er imponeret over sprogbruget. Dog har jeg personligt svært ved at læse romaner som disse, da jeg oftest tænker mere over hvad jeg egentlig læser end bare at læse.
Jeg vil bestemt anbefale denne bog, også selvom du som mig ikke er vant til at læse sådan en roman. For den er meget smuk og sørgelig på samme tid. Derfor giver jeg debutromanen 5 ud af 6 stjerner, da jeg var imponeret over sproget og blev involveret i denne families hårde historie.
