Sang, smil og fællesskab i Præstegården



ØSTBIRK - Den sidste torsdag i måneden betyder Åbent Hus i Østbirk Præstegård – og igen var der fyldt til sidste stol, da gruppen Føniks kom forbi for at synge og underholde. Smil, sang og samvær gik op i en højere enhed.

Af Lone Buhl Pedersen

Torsdag 27. februar var Præstegården atter proppet. Alle stole var optaget. Alle borde var i brug. Der var kaffe på kanderne, og stemningen var lun og hjertelig.

For denne gang var det nemlig gruppen Føniks, der kom forbi med sang og musik. Forsanger Mogens krydrede aftenen med små anekdoter, der knyttede sig til de enkelte sange – og folk lyttede og lo. Der var sange fra Højskolesangbogen, og der var sange, mange kunne huske fra Giro 413.

Og selvfølgelig sang vi med! Vi sang blandt andet Den lille gartners sang, og Mogens mindede os om, at det allervigtigste er omkvædet:

"Plante smil og plante solskin."

Så enkelt kan det siges.
 

Næste gang: Ventesorg

Åbent Hus i marts byder på et spændende foredrag. Torsdag den 27. marts får vi besøg af tidligere sognepræst i Nim/Underup og Føvling, Kirsten Høg, som vil tale om ventesorg.

Kom endelig – vi glæder os til endnu en skøn dag i Præstegården.
 

Lone Buhl Pedersen

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024